
Lolland Kommunes 20-25 offentlige toiletter bliver ikke åbnet foreløbig, forklarer kommunen. (Arkiv) - Foto: Morten Stricker/Ritzau Scanpix
Har ikke råd til at åbne offentlige toiletter
Trængende borgere i Lolland Kommune må stadig holde på vandet, hvis de færdes i det offentlige rum. Kommunen har ikke pengene til at genåbne toiletterne.
Udgivet: 03/06/2020
Under nedlukningen blev samtlige af landets offentlige toiletter lukket på grund af smittefaren. Flere steder - f.eks. i Guldborgsund og Nakskov kommuner - er toiletterne tilgængelige igen med den delvise genåbning, men det gælder ikke i Lolland Kommune.
Det skriver Folketidende, som beskriver, at nogle borgere ligefrem holder sig hjemme, hvis ikke der er mulighed for toiletbesøg.
“Lige nu har vi ikke ressourcerne til at holde alle kommunens toiletter i en rengjort stand, som vil leve op til Sundhedsstyrelsens retningslinjer. Det vil kræve tre-fire fuldtidsansatte at holde alle kommunens 20-25 offentlige toiletter i så rengjort og steril en stand, som det er nødvendigt. Det har vi ikke ressourcer til," siger Kjeld Jensen, som står i spidsen for kommunes Park & Vej-afdeling.
“Derfor er jeg nødt til at sige, at kommunens offentlige toiletter nok ikke åbner igen foreløbigt.”
Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:29
Emner: Genåbning, Lolland Kommune







































