Borgmester i Varde Kommune, Erik Buhl (V).

Borgmester i Varde Kommune, Erik Buhl (V). - Foto: Varde Kommune

Trods røde tal: Borgmester sover trygt

Udsigt til 30 millioner kroner i merforbrug bringer ikke søvnløse nætter til Varde Kommunes borgmester. Han sætter bl.a. sin lid til udligningsmillioner i 2021.

Udgivet: 02/06/2020

Jørn Sørensen

Journalist

Del artiklen:

Den kommunale økonomi bliver i disse uger gransket under budgetopfølgninger, som i flere kommuner bringer dårlige udsigter frem mod et efterår i besparelsernes tegn.

Men på trods af, at budgetopfølgningen i Varde Kommune viser et merforbrug på over 30 millioner kroner, regner borgmesteren ikke med, at der skal iværksættes store besparelser.

Det skriver JydskeVestkysten.

Gennemgangen viser ellers, at udgifterne til forsørgelse var meget større end forventet. Og på både ældreområdet og i forhold til anbringelser af udsatte børn holder budgettet heller ikke.

Derudover kommer coronakrisen oveni, då ét er sikkert: Kommunen kommer til at bruge en del millioner mere end forventet. Borgmester Erik Buhl (V) tager det dog roligt.

"Som udgangspunkt kan vi fastholde uændret service i vores kommune," siger Erik Buhl.

Udligningsmillioner kan redde økonomien

Merudgifterne på beskæftigelse, ældre og anbragte børn i et normalt år ville være bekymrende, fordi det kunne tyde på ubalancer i økonomien.

Men takket være udligningsreformen får Varde Kommune fra næste år flere penge end tidligere - ifølge beregninger omkring 52 millioner kroner.

“Det vil sige, at det sparekatalog - potentialekataloget - som vi laver nu, skal vi nok kun bruge, hvis vi vil bruge penge på andet, og ikke til at reducere vores udgifter,” siger han.

Forventningen er derudover, at staten betaler den ekstra coronaregning. KL og regeringen skal blive enige om størrelsen på den samlede regning, og så får kommunerne en andel af pengene i forhold til kommunens størrelse. Derfor kan det både give et underskud og et overskud, men Erik Buhls forventning er, at det cirka vil gå i nul.

Altså ingen søvnløse nætter på borgmesterkontoret i Varde:

“Samlet set sover vi trygt,” siger Erik Buhl til JydskeVestysten.

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:29

Temaer: Udligning

Emner: Budget, Varde Kommune

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]