Der er teater på skoleskemaet i Odense Kommunens fri- og folkeskoler. Nørregaards Teater har siden 2011 lavet gratis teater for skoleelever. Forestillingen Sne og Sand gav anledning til flere spørgsmål fra eleverne.

Der er teater på skoleskemaet i Odense Kommunens fri- og folkeskoler. Nørregaards Teater har siden 2011 lavet gratis teater for skoleelever. Forestillingen Sne og Sand gav anledning til flere spørgsmål fra eleverne. - Foto: Nørregaards Teater, Odense

Flere kommuner giver børn gratis adgang til teaterforestillinger

I det kommende skoleår får alle elever fra både folke- og friskoler i Odense Kommune muligheden for at se en forestilling i Nørregaards Teater. Ganske gratis. I Vejle er der også gratis teater for børn.

Udgivet: 02/06/2020

Lene Vind

Journalist

Del artiklen:

Der bliver ikke kun fokus på matematik, danske litterære værker og engelske gloser i de odenseanske skoler i det kommende år. Der er også teater på skoleskemaet, for alle elever fra kommunens folke- og friskoler får mulighed for at se en gratis forestilling i Nørregaards Teater i Odense.

Det skriver Odense Kommune i en pressemeddelelse.

"Det er dejligt med besøg af skoleklasser fra alle dele af kommunen. Det er også en stor glæde at mærke den positive respons fra børn, pædagoger og lærere, som nemt og gratis kan tage klassen eller børnehavestuen med på en teatertur," siger Mira Erik, der er souschef på Nørregaards Teater, om det nye tilbud.

Nørregaards Teater produceret professionelt teater til børn og unge i Odense siden 2011.

En oplevelse med nærhed

Teater er nærhed og indlevelse på en anden måde end film og tv. Det er en fortælleform, som kommer helt tæt på, og i Odense skal flest mulige børn have mulighed for at opleve teateret. Det mener Jane Jegind (V), by- og kulturrådmand i Odense Kommune.

"En teaterforestilling er en oplevelse. Der er enorm forskel på at have skuespillerne levende foran sig i stedet for at se dem på en skærm eller et lærred. Vi mærker historien og figurerne på en helt anden måde, og det gør indtryk på både børn og voksne", siger Jane Jegind.

Der er til flere af forestillingerne, der er målrettet udskolingseleverne, lavet materiale, som med fordel kan blive del af undervisningen forud for besøget i teatret. Dermed kan det blive del af pensum.

Nørregaards Teater er et lille storbyteater i Odense Kommune og modtager fast flerårig støtte fra kommunen, som gør det muligt at vise teaterforestillingerne.

Også andre steder i Danmark kan børn få en gratis teateroplevelse, f.eks. i Vejle Kommune, som tilbyder gratis børneteater i Xeneriet.

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:29

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]