De danske kommuner får 1,5 milliarder kroner ekstra til service i 2021. Det er 300-400 millioner kroner mindre, end kommunerne forventer at skulle bruge på flere børn og ældre, øgede udgifter på det specialiserede socialområde samt sundhedsudgifter (som glider over på kommunernes budgetter fra sygehusene).

Til gengæld har kommunerne forpligtet sig til at finde cirka 750 millioner kroner gennem effektiviseringer.

Det regnestykke fik et forskelligt facit hos kommunerne og regeringen.

Social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) lovede danskerne et generelt velfærdsløft.

"Vi sikrer et løft, der ikke kun kommer de flere børn og ældre til gode, men også et løft der giver mulighed for at investere i velfærden generelt og på det specialiserede socialområde," lød det fra social- og indenrigsministeren.

Sådan udlægger KL's næstformand Martin Damm bestemt ikke økonomiaftalen. Han afviser, at aftalen giver plads til generelle velfærdsløft.

"Den enkelte vil ikke opleve bedre service, men vi kan levere den samme service til flere. Til den enkelte borger kan vi i 2021 levere det, som vi kunne levere i 2020. Men vi skal levere den service til flere, så derfor bruger vi flere penge på velfærd," siger Martin Damm til NB-Økonomi med henvisning til det stigende antal børn, ældre og handicappede.

"De ekstra penge på servicerammen skal blandt andet dække, at kommunerne har et demografisk udgiftspres med flere ældre - og for de fleste kommuners vedkommende - flere børn samt stigende udgifter til borgere med fysisk eller psykisk handicap eller andre særlige behov," siger professor i kommuneøkonomi Kurt Houlberg fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

"De halvanden milliard kroner ekstra på servicerammen er udtryk for et forhandlingsresultat - et kompromis mellem forskellige interesser. Der har ikke været nogen gavebod under forhandlingerne, når man tænker på, at ved forrige års forhandlinger blev der sat 1,7 milliarder kroner ekstra af på servicerammen for 2020," siger Kurt Houlberg til NB-Økonomi.