Kommunerne vil især bygge og renovere skoler og daginstitutioner i 2021, viser rundspørge.

Kommunerne vil især bygge og renovere skoler og daginstitutioner i 2021, viser rundspørge. - Foto: Malte Kristiansen/Ritzau Scanpix

Kommunerne vil bygge og renovere for ekstra 2,5 mia. kr. i 2021

Kommunerne vil gerne bygge- og renovere ekstra for 2,5 mia. kr. i 2021. Det på trods af at der er fremrykket anlægsinvesteringer for 2-3 mia. kr. til i år.

Udgivet: 25/05/2020

Arne Ullum

chefredaktør for NB-Medier

Del artiklen:

Kommunerne ønsker at bygge og renovere for ekstra 2,5 milliarder kroner i 2021 samenlignet med den suspenderede anlægsramme for 2020.

Det viser en rundspørge til kommunerne, som KL har foretaget og som offentliggøres i netmagasinet momentum fra KL.

Om kommunene får lov til at bruge de ekstra 2,5 milliarder kroner på anlæg afgøres i økonomiforhandlingerne mellem KL og regeringen, som ifølge den aktuelle mødekalender ventes afsluttet sent torsdag eller fredag morgen.

Mere end en tredjedel af alle anlægsudgifterne retter sig mod børne- og skoleområdet, mens klimatilpasning kun fylder 2,2 procent.

Dermed får KL's forhandlere svært ved at bruge regeringens klimaambitioner som argument for en højere anlægsramme.

Når kommunerne foretager gennemgribende renoveringer af skoler og daginstitutioner, vil en del af udgiften dog også være rettet mod højere energieffektivitet.

null

KL's formand Jacob Bundsgaard peger primært på, at øgede kommunale investeringen kan bruges til at afværge den økonomiske krise efter Covid-19.

»Kommunerne har virkelig taget ansvar, og udvist stor fleksibilitet i fremrykningen af investeringer for milliarder på kort tid. Men der vil også være behov for at stimulere økonomien og holde hånden under arbejdspladserne til næste år, og det kan kommunerne hjælpe med,« siger KL’s formand Jacob Bundsgaard til momentum.

Kommunernes ønske om at bygge og renovere for ialt 21,6 milliarder kroner ligger stort set på niveau med de seneste år.

For at modvirke den økonomiske nedtur efter Covid-19 har kommunerne fået lov til at fremrykke anlægsinvesteringer for et ubegrænset beløb fra 2021 til 2020. I praksis forventes det, at der bliver fremrykket anlægsinvesteringer for 2-3 milliarder kroner, men det har angiveligt ikke medført, at kommunerne har færre anlægsønsker end normalt for 2021.

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:28

Temaer: Økonomiaftale

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]