Bysamfund på mellem 200 og 5.000 indbyggere kan søge fra "Her bor vi-puljen". Der er godt 1.300 mindre bysamfund i Danmark og de bebos af ca. 1,2 mio. mennesker.

Bysamfund på mellem 200 og 5.000 indbyggere kan søge fra "Her bor vi-puljen". Der er godt 1.300 mindre bysamfund i Danmark og de bebos af ca. 1,2 mio. mennesker. - Foto: Nordea-fonden

214 små bysamfund søger om 60 mio. kr.

Næsten hver sjette bysamfund med under 5.000 indbyggere har sendt en ansøgning til 'Her bor vi-pulje' på 60 mio. kroner om midler til at fremme det gode, lokale liv.

Udgivet: 19/05/2020

Lene Vind

Journalist

Del artiklen:

Danskerne vil rigtig gerne samles udenfor. I alt 214 småbyer har ansøgt om midler til at skabe fællesskaber i form af bålpladser, legepladser, shelters og udendørs fællesrum. Virketrangen og ønsket om nære lokale fællesskaber er alt overskyggende i ansøgningerne til Nordea-fondens 'Her bor vi-pulje'.

Ved første ansøgningsrunde har 214 småbyer søgt om at få del i de 60 mio. kr. i "Her bor vi-puljen", som skal fremme det gode liv i mindre bysamfund.

Nordea-fonden er imponeret over, at næsten hver sjette bysamfund med under 5.000 indbyggere har sendt en ansøgning. Nogle småbyer har endda sendt to forslag, så det samlede antal ansøgninger lander på 231.

"Er der én ting, der står klart i forbindelse med denne krise, så er det, at danskerne vil fællesskabet," siger Henrik Lehmann Andersen, der er direktør i Nordea-fonden, som støtter gode liv.

"Det er lykkedes i småbyerne at samle kræfterne hver for sig på trods af omstændighederne og bidrage med en mangfoldig buket af idéer til, hvordan vi kan mødes og være sammen om nye aktiviteter," tilføjer han.

Forslag om udendørs fællesrum

En af de helt store tendenser blandt de 231 forslag er ønsket om at skabe udendørs fællesrum. Det kan både handle om shelters, bålpladser, byrum, aktivitetspladser og egentlige lokale forsamlingspladser.

En anden tendens peger i retning mod opgraderinger og udvidelser af eksisterende rum i byen som f.eks. multihuse, forsamlingshuse og skoler som hjemsted for lokale fællesaktiviteter.

Om det er corona-krisen, der har inspireret til udendørs motion, vides ikke. Men en tredje tydelig tendens er ønsket om at etablere mulighed for padeltennis, petanque, kajak og fitness.

Desuden er legepladser og forsamlingshuse godt repræsenteret blandt forslagene.

Stadig muligt at søge

Forslagene er strømmet ind fra hele landet. Men især Syddanmark og Midtjylland skiller sig ud med henholdsvis 72 og 65 forslag.

I alt har Nordea-fonden sat 60 mio. kroner af til "Her bor vi-puljen". Hvem der opnår støtte i første ansøgningsrunde offentliggøres til september.

Men har man endnu ikke søgt, er muligheden stadig til stede. Anden og sidste ansøgningsrunde har frist 1. august 2020.

De 231 ansøgninger fordelt på regioner:

  • Hovedstaden: 10
  • Midtjylland: 65
  • Nordjylland: 50
  • Sjælland: 34
  • Syddanmark: 72
Disse mindre byer har søgt penge til projekter fra
Disse mindre byer har søgt penge til projekter fra 'Her bor vi-puljen'.

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:28

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]