
- Foto: Bjarke ørsted/Ritzau Scanpix
Genåbning af dagtilbud version 7.0
Vi er i fase 2. Jeg gætter på, at de retningslinjer, der er meldt ud nu, kommer til at gælde i et godt stykke tid, og at vi kan komme ud af det vakuum, som genåbningen har været, skriver leder Janni Juhl-Petersen.
Udgivet: 15/05/2020
Vejledning for kontrolleret genåbning af dagtilbud (version 6.0) er ikke længere gældende, og vi er nu nået til fase 2 sammen med resten af Danmark.
Jeg gætter på, at de retningslinjer, der er meldt ud, kommer til at gælde i et godt stykke tid endnu, og at vi nu kan begynde at finde en normal dag, hvor vi både har fokus på pædagogik og hygiejne.
Hver kommune ligger måske sine egne tolkninger i retningslinjerne, og jeg har været med til at finde ud af, hvordan vi tolker dem i Hvidovre Kommune. Der vil komme nogle justeringer hen ad vejen, men jeg har svært ved at forestille mig, at der kommer de helt store ændringer.
I Tumlehuset skal vi nu til at have fokus på, hvordan vi får tilrettet de få lempelser, der er, og hvordan vi igen får fokus på at få implementeret den styrkede læreplan, hvor vi også tager de gode ting, vi har lært i coronakrisen med.
- Vi oplever, at børnene trives i de mindre fællesskaber – både inde og ude, børnene har været på mange ture i nærmiljøet (så mange, at vi har måtte investere i flere turtasker).
- Pædagogerne er blevet endnu bedre til at følge børnenes spor og lege på børnenes præmisser.
- Vi er en ny institution, og vi har fået blik for, hvordan vi fremadrettet kan inddele legepladsen i flere forskellige rum.
- Afleveringer er blevet bedre for børnene – mindre gråd.
- Vi har fået lavet bålmad, mere end vi plejede.
Alt i den idrætspædagogiske tråd vi har i Tumlehuset.
Jeg glæder mig til, at jeg skal tage hul på den del, hvor vi igen tager hul på implementering af læreplanen, og vi kan komme ud af det vakuum, som genåbningen også har været. Så håber jeg, at når de løse ender, vi venter på fra KL, kommer, at jeg stadig oplever, at vi er ude af vakuumet.
Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:28
Emner: Daginstitution, Genåbning








































