Et skridt nærmere normalhed.

Der begynder at tegne sig nogle forsigtige streger, for at det kan blive hverdag igen en dag. Små skridt tager vi nu hver dag, og man kan godt glemme lidt, at ikke alle kan se de streger.

Vi har en opdelt personalegruppe, og jeg tror, at det er ekstremt vigtigt for den kommende fremtid, at det ikke bliver en blind plet.

Anden fase i to spor

Den anden fase af genåbningen blev meldt ud og nye retningslinjer fulgte efter. Så er vi i gang igen. Med to faser samtidig. For 0.-5. årgang tager vi et vigtigt skridt mod mere normale tilstande med én meters afstand. For 6.-9. årgang starter vi med fase 1 dog med lettere vilkår.

For 0.-5. årgang kan vi få samlet nogle klasser igen, men der vil også stilles højere faglige krav fra forældrene, når det nu bliver mere synligt almindelige tilstande. Opgaven bliver at fastholde kravene til hygiejne, afstanden og fokus på, at der fortsat er tale om nødundervisning og nødpasning. Men det er et vigtigt skridt mod noget normalt for denne gruppe lærere. Nok ikke lige så stort for pædagogerne.

Store børn, håndvask og forældresamarbejde

Måske har fjernundervisningslærerne for 6.-9. årgang følt sig en kende forsømt under fase 1, fordi fokus har være på at få en ret massiv ændring af skolens hverdag til at fungere.

Nu starter deres fase 1, men de har lempeligere retningslinjer og fordelene ved, at vi har prøvet det før, og vi kan nemt komme til at negligere deres udfordringer.

De er ikke vant til at skulle lære børn at vaske hænder og holde øje med, hvornår og om det sker. De har ikke forældrene på sidelinjen på samme måde. De kan faktisk få forældrene mere på nakken pga. termen nødundervisning. Hvad gør det ved min personalegruppe, at de i den grad følger to spor og min ledelse af dem?