Billund overvejer at opsætte bomme og indføre faste åbningstider på kommunens tre genbrugspladser. (Arkiv)

Billund overvejer at opsætte bomme og indføre faste åbningstider på kommunens tre genbrugspladser. (Arkiv) - Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Kommune skrotter døgnåbne genbrugspladser

Ubemandede, døgnåbne genbrugsstationer har vist sig at være en dyr affære i Billund Kommune. Borgerne er for dårlige til at sortere affaldet, og det kniber med selvjustitsen.

Udgivet: 11/05/2020

Jørn Sørensen

Journalist

Del artiklen:

Borgerne i Billund har fri adgang til kommunens tre ubemandede genbrugspladser døgnet rundt, men den ordning er nu selv på vej til at blive skrottet.

Det kniber nemlig med selvjustitsen, når traileren og bagagerummet tømmes, skriver JydskeVestkysten.

“Hvis vi fra starten havde vidst, hvordan det ville udvikle sig, tror jeg ikke, de var blevet lavet. Der var heller ikke dengang udbredt enighed om, at det var en god idé, og jeg var også selv lidt skeptisk. Men nu er de der, og jeg tror, at borgerne er glade for dem,” siger Per Nyhus (DF), der er formand for teknik- og miljøudvalget i Billund Kommune.

Stikprøver har nemlig vist, at der bliver fejlsorteret alt for meget - en fjerdedel af affaldet kommer i de forkerte containere. Derfor er det nødvendigt at stramme op, siger udvalgsformanden.

Politikerne i teknik- og miljøudvalget overvejer et forslag om at sætte hegn op omkring nærgenbrugsstationerne og opsættes indgangsbomme med faste åbningstider.

"Pladserne har egentlig fungeret okay, men det går lidt galt med sorteringen. Det er dyrt at komme af med affald, der ikke er ordentligt sorteret, så det bliver en dårlig forretning, og der er kun borgerne til at betale for det," siger Per Nyhus til JydskeVestkysten.

Et andet problem med de åbne pladser er, at borgere fra andre kommuner benytter sig af den nemme adgang til at komme af med sit affald.

Det vil koste omkring en million kroner at optimere nærgenbrugsstationerne, som i dag koster 235.000 kroner om året mere end planlagt at drive pga. de mange fejlsorteringer.

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:28

Emner: Infrastruktur, Myndighed, Styring, Billund Kommune

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]