Middelfart fik i april 344 nye ledige, og det koster kommunekassen dyrt, siger borgmester Johannes Lundsfryd. (Arkiv)

Middelfart fik i april 344 nye ledige, og det koster kommunekassen dyrt, siger borgmester Johannes Lundsfryd. (Arkiv) - Foto: Middelfart Kommune

Nyledige er 'vanvittigt dyre' for kommunen

I april meldte 344 sig ledige i Middelfart, og det koster kommunen i omegnen af 116.000 kroner om dagen, siger borgmesteren.

Udgivet: 05/05/2020

Jørn Sørensen

Journalist

Del artiklen:

Det er dyrt for både den enkelte, men også for samfundet som helhed, når en borger mister sit arbejde og melder sig ledig på kommunens jobcenter.

Det kan borgmester i Middelfart Kommune Johannnes Lundsfryd (S) bekræfte.

Til Fyns Amts Avis siger han, at en kommune helt grundlæggende drives økonomisk bedst, når så stor en del af borgerne er i arbejde.

Sidst i april talte kommunen 344 nye ledige, der har mistet deres job som konsekvens af coronakrisen. Derfor har kommunen lavet nogle beregninger af de hidtidige konsekvenser:

“Stigningen i arbejdsløsheden koster os 116.000 kroner om dagen. Det er dyrt for den enkelte og deres familier, men det er også dyrt for samfundsøkonomien. De 116.000 kroner om dagen kan sagtens nå at stige de kommende uger og måneder. Og det er alene på udgiftssiden, men der kommer også færre skattekroner i kommunekassen, så det er endnu dyre. Det er vanvittig dyrt," siger borgmesteren til avisen.

Middelfart har under coronakrisen igangsat 25 konkrete især mindre projekter for at holde gang i beskæftigelsen. Det er initiativer, som Johannes Lundsfryd kalder både “hidsige” og “offensive”. Det gælder især fremrykninger af anlæg for 64 millioner kroner:

“Når det er små projekter med mindre udbud, er der større chancer for, at det er lokale virksomheder, der får ordren, og at vi på den måde beholder arbejdspladserne hos os selv,” siger borgmesteren til Fyns Amts Avis.

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:28

Emner: Ledighed, Middelfart Kommune

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]