Genåbningen kræver flere hænder. Skoleleder Maike Raaghauge reflektere over om man kan dublere medarbejderne, som tvillingerne her (Arkivfoto)

Genåbningen kræver flere hænder. Skoleleder Maike Raaghauge reflektere over om man kan dublere medarbejderne, som tvillingerne her (Arkivfoto) - Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Send flere folk

'Jeg har brug for at dublere mit personale, så de kan være tre steder på en gang,' skriver skoleleder Maike Raahauge, der kæmper med at bemande mange rum med få børn. Først opskalerede hun med vikarer, og i dag kommer næste forstærkning - 14 pædagogmedhjælpere. Læs hendes refleksion om at modtage nye medarbejdere i en kultur, hvor man ikke mødes.

Udgivet: 04/05/2020

Maike Raahauge

Skoleleder

Del artiklen:

Denne tid har bragt mange nye ansigter ind på skolen, og de har midt i al det her skullet skoles ind i denne mærkværdige og ukendte opgave. Adoptere kulturen uden egentlig at være sammen med ’kulturen’, for personalet mødes ikke, og jeg har ikke kunnet tage ordentligt imod dem.

Det er meget mærkeligt at have ansvar for dem, og der kommer flere.

Behov for at dublere

Nogle gange lyder det som om, at vi bare ikke vil åbne skolen. Jeg ved ikke helt, hvem der har fået lov til at sætte den dagsorden.

Men det handler også om kvalitet. Selv under en nødundervisning og en nødpasning vil jeg gerne have kvalificeret folk. Måske netop især under disse rammer er det rigtig svært altid at levere, når jeg skal bemande så mange rum med så få børn, og det nytter jo ikke, at personale bare får flere timer.

Jeg har brug for at dublere dem, så de kan være tre steder på en gang.

Det nye kuld

Første kuld var vores vikarer, der pludselig fik mange faste timer hos os, da vi skulle åbne skolen for 0.-5. klasse.

I dag kommer andet kuld. De er de 14 nye pædagogmedhjælpere, der starter og erstatter pædagogerne, så pædagogerne kan tage imod vores majbørn. Alt afhængigt af, hvad den kommende uge bringer, så bliver næste kuld enten lærere/lærervikarer, der skal hjælpe os med at åbne skolen for 6.-9. klasse eller det nye hold tilkaldevikarer, der skal hjælpe os, når vores medarbejdere begynder at få corona.

Hvordan tager man ordentligt imod dem?

Hvordan sidemandsoplærer man dem, når de ikke har en makker? Er det kun dem, der skal bære fx navneskilte, eller skal alle? Hvilket signal sender det til børnene?

Hvordan får jeg sagt tak for deres samfundssind, at de træder til i denne stund med så kort varsel under disse vilkår?

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:27

Emner: HR, Skole, Offentlig ledelse, Genåbning

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]