Hjemmeundervisning af børn der er hjemme pga. somatisk sårbare forældre eller deres eget helbred bekymre skoleleder Maike Raaghauge.

Hjemmeundervisning af børn der er hjemme pga. somatisk sårbare forældre eller deres eget helbred bekymre skoleleder Maike Raaghauge. - Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

De mest sårbare børn

Der er en gruppe børn, som jeg ikke synes, vi taler om, men som jeg i den grad er bekymret for: Børn i risikogruppen eller med forældre, der er alvorligt syge. Hvor er de i pressen? Hvor er de i vores tanker, når hverdagen er fyldt med værnemidler og usikker økonomi, skriver skoleleder Maike Raahauge.

Udgivet: 04/05/2020

Maike Raahauge

Skoleleder

Del artiklen:

Jo, jeg vil meget gerne have de store børn tilbage, for jeg er bekymret for, hvad det gør ved dem at være hjemme – og kvaliteten i fjernundervisningen er altså begrænset. Uanset hvor dygtig en lærer, man er.

Men der er en gruppe børn, som jeg er meget mere bekymret for. Børn, der er hjemme pga. somatisk sårbare forældre eller deres eget helbred.

Vi har flere børn, som er hjemmeundervist, og som vi har kontakt med. De børn har faktisk ikke udsigt til at komme tilbage i meget lang tid. De har måske søskende og et hjem, der kan varetage undervisningen på forsvarlig vis. Men der er også dem, der ikke har.

De er tilmed hjemme i et hjem med sygdom.

Vi kan ikke tage på hjemmebesøg, vi kan tale i telefon, mødes med dem i den virtuelle verden. Da deres kammerater var fjernundervist, så var de aktive i et andet fællesskab.

Nu er de alene.

Hvordan passer vi bedst på disse børn? Holder vi virtuelle morgensang for alle skolens elever? Kan vi have digitale pennevenner, så de ikke bliver glemt af klassekammeraterne? Hvordan kan vi mere, end blot at levere ’skal’?

Og hvordan skal det gå dem, når de engang kan komme tilbage til skolen? Skal vi lave turbohold? Skal vi fokusere på, at de kommer ind i det sociale fællesskab før det faglige? Kan de følge med deres klassetrin, hvis det her varer ved? De børn fylder meget i mine tanker.

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:27

Emner: Skole, Uddannelse, Genåbning

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]