Vi savner skolen og kammeraterne. Det klare budskab har en 6. klasse  sendt til politikerne på Christiansborg. Der er et stigende pres på regeringen for at lade de ældste elever komme i skole igen.

Vi savner skolen og kammeraterne. Det klare budskab har en 6. klasse sendt til politikerne på Christiansborg. Der er et stigende pres på regeringen for at lade de ældste elever komme i skole igen. - Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Elever: Vi vil tilbage i skole nu!

Det er ikke kun borgmestre på stribe, som vil have de ældste elever tilbage i skole. En 6. klasse forsøger nu også at råbe landspolitikerne op.

Udgivet: 30/04/2020

Iver Houmark Andersen

redaktør af NB-Kommune

Del artiklen:

Nu vil vi gerne i skole igen! Det er det klare budskab fra 6. klasse på Gesten Skole i Vejen Kommune.

Ligesom borgmestre på stribe forsøger de unge elever på Gesten Skole at råbe landspolitikerne op og få de ældste elever tilbage i skole. Det fortæller JydskeVestkysten.

Det hører nok til sjældenhederne, at en 6. klasse skriver mails til Christiansborg-politikere, men det er netop, hvad de ældste elever på Gesten Skole har gjort. De er som alle andre fra 6. til 10. klasse i folkeskolen fortsat ramt af nedlukningen.

Denne situation har 6. klasse i Gesten dog haft det svært ved at forlige sig med, og forleden kom eleverne i arbejdsgrupper online med argumenter for, at også deres klassetrin bør genåbne. Det skriver JydskeVestkysten.

De mange tanker satte deres klasselærer Lene Bendrup Thomsen sammen i ét dokument, som hun mandag sendte ud pr. mail til en række landspolitikere. Allerede et døgns tid senere havde de fået svar retur fra både SF's undervisningsordfører Jacob Mark og løsgænger Uffe Elbæk.

'Utrolig irriterende situation'

De første tanker om politikermails kom - på baggrund af et stort afsavn til klassekammeraterne - fra eleverne Rebekka Okholm Kalf og Freya Freiberg Herbst, som havde held med at få overtalt resten af klassen om ideen.

"Det er en utrolig irriterende situation, for samvær er overhovedet ikke det samme via en skærm, og det er især ærgerligt, når vi spredes ud på andre skoler efter sommerferien," siger Rebekka Okholm Kalf til JydskeVestkysten og tilføjer:

"Jeg savner rigtig meget frikvartererne om sommeren, hvor vi render rundt og spiller fodbold eller nyder det gode vejr sammen."

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:27

Emner: Skole

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]