Fra mandag var skoler, dagtilbud og en række andre kommunale tilbud lukket for personligt fremmøde, men det er langt fra det samme, som at det offentlige Danmark er lukket ned. Tværtimod arbejder hundredtusindvis af medarbejdere i kommunerne på højtryk for at holde samfundet i gang.

"Det siges rigtig ofte i de her dage, at det offentlige Danmark er lukket ned, og at medarbejderne er sendt hjem. Men det er ikke rigtigt. Hundredtusindvis af kommunalt ansatte går på arbejde for at passe på vores børn, vores udsatte borgere, vores syge og de ældre. De fortjener, at vi husker dem, og at vi giver dem en kæmpe tak for deres store indsats."

Sådan lyder det fra KL's formand Jacob Bundsgaard.

Ud over de medarbejdere, der varetager kritiske funktioner, er der tryk på en række kommunale funktioner, betaling af regninger og sagsbehandling i forhold til eksempelvis særligt udsatte borgere, hvis behov ændrer sig uafhængigt af coronaudbruddet.

Vejledninger og nødretscirkulærer har været i høring hen over weekenden

Men der er også travlhed omkring udmøntningen og forståelsen af den nye hastelovgivning.

I dag tirsdag underskriver dronningen så den omfattende hastelovgivning, der skal hjælpe til at bremse spredningen af coronavirussen.

Dermed træder den officielt i kraft, efter at et enigt Folketinget torsdag både 1., 2. og 3.-behandler den.

Hen over weekenden har en række ministerier arbejdet på nødretscirkulærer og vejledninger, som skal konkretisere den besluttede lovgivning. I den sammenhæng har diverse brancheorganisationer, Dansk Erhverv og Dansk Industri, givet input og er hørt, fortæller direktør Michael Graatang fra Landsforeningen for sociale tilbud (LOS)

Ministre kan nu prioritere i kommunernes ressourcer og lukke pårørende ude af plejehjem

Lovgivningen betyder, at ressortministrene får en række udsædvanlige og vidtgående beføjelser. Det fremgår bl.a. af et brev fra Social- og indenrigsministeriet til landets kommuner, som blev udsendt i fredags. Her skriver social- og indenrigsminister Astrid Krag bl.a.

”Folketinget har som bekendt vedtaget lovgivning, som skal anvendes i den helt ekstraordinær situation... Det betyder bl.a. at jeg som ansvarlig ressortminister kommer til at udstikke retningslinjer for f.eks. kommunernes prioritering af ressourcer og opgavevaretagelse. Dette vil forhåbentlig bidrag til mere klarhed, og at vi på landsplan har en ensartet tilgang.”

Normalt er det sådan, at kommunerne selv sætter deres eget serviceniveau og prioriterer ressourcer på socialområdet, men i denne særlige situation udstyres ministeren altså med en udvidet beføjelse.

Hos KL er man helt trygge ved formuleringen og ser det kun som en naturlig effekt af den vedtagne hastelovgivning.

”Man skal altså ikke sige, at det vil være en løftestang for mere ensretning af socialområdet.” siger kilder i KL til NB-Nyt.

På sundhedsområdet udstyres sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) med en række tilsvarende vidtgående beføjelser. Regeringen har på forhånd bebudet, at den straks vil tage disse i brug, når det bliver nødvendigt.

Det handler bl.a. om, at større arrangementer bliver forbudt, og at pårørende kan formenes at besøge plejehjem, hospitaler og institutioner med udsatte borgere.

Jurister er skeptiske over for Heunickes forklaring om corona-hastelov

Men ikke alle er lige begejstrede for de nye nødretslove og den måde, de er blevet til på.

Sundhedsminister Magnus Heunicke burde have gjort Folketinget opmærksom på, at Sundhedsstyrelsen ikke fandt grundlag for det vidtrækkende lovforslag, der blev hastevedtaget i sidste uge.

Det siger to eksperter til Dagbladet Information

”At et lovforslag skal hastebehandles, fritager ikke en minister for pligten til at give Folketinget fyldestgørende oplysninger. Tværtimod.” siger professor i statsret ved Københavns Universitet Jens Elo Rytter som en kommentar til, at sundhedsminister Magnus Heunicke (S) undlod at henlede Folketingets opmærksomhed på, at Sundhedsstyrelsen ikke fandt grundlag for den vidtgående coronalov.