
- Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix
Nyt magasin om læring opstår i skyggen af coronalukkede skoler
Nyt magasin med fokus på et omdiskuteret læringsbegreb, sendes på gaden af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA). Det kommer nu i en tid, hvor mange lærere holder sig hjemme pga corona-udbruddet.
Udgivet: 16/03/2020
Al undervisning er i disse dage omlagt til fjern- og hjemmeundervisning.
Vi befinder os i en tid hvor de fleste folkeskolelærere er sendt hjem på grund af corona-udbruddet og netop på dette tidspunkt lancere EVA spændende læsestof i et nyt magasin for mennesker med interesse for uddannelse og læring.
Det nye magasin bygger på interviews med seks forskellige uddannelsesforskere om det omdiskuterede begreb; at lære at lære.
Hvad vil det sige at lære?
Er det overhovedet relevant at have fokus på, og hvordan kan man i skole- og uddannelsessystemet arbejde med at lære børn, unge og voksne at lære?Hvordan gør uddannelsesinstitutioner børn, unge og voksne i stand til at tilegne sig viden, færdigheder og kompetencer, som de både kan bruge nu og i fremtiden?
Det spørgsmål har i flere år været centralt i den uddannelsespolitiske diskussion såvel i Danmark som i resten af verden, ofte med udgangspunkt i begrebet; at lære at lære.
Begrebet at lære at lære anvendes i stigende grad i både dansk og international sammenhæng.
OECD fremhæver at lære at lære som en afgørende kompetence i et samfund, hvis udvikling nødvendiggør, at vi lærer nyt for at kunne bidrage på arbejdsmarkedet og i civilsamfundet, deltage i demokratiske processer og leve et meningsfuldt liv. Derved kobler OECD begrebet til behovet for livslang læring i et foranderligt samfund.
Et omdiskuteret begreb
At lære at lære er et fænomen, som uddannelsessystemet må forholde sig til, men det er samtidig et omdiskuteret begreb.
Der er hverken enighed om, hvordan begrebet skal forstås, eller hvordan uddannelsesinstitutioner kan arbejde med det.
Definitioner af at lære at lære hænger tæt sammen med, hvordan vi grundlæggende forstår læring. Forståelser af, hvad det vil sige at lære at lære, trækker således tråde helt tilbage til grundlæggende teorier om uddannelse og pædagogik.
Titlen på det nye magasin er; ’At lære at lære’
Her kan du fordybe dig i seks interviewes med uddannelsesforskere om, hvordan de forstår begrebet at lære at lære.
Hvad vil det sige, er det relevant at have fokus på, og hvordan kan man i skole- og uddannelsessystemet arbejde med at lære børn, unge og voksne at lære?
Link til magasinetSidst opdateret: 29/01/2022 - 04:26
Emner: Skole, Uddannelse













































