Personalenormeringen på danske plejecentre varierer meget. I kommunerne med den højeste normering skal personalet på nattevagt tilse halvt så mange borgere som i kommunerne med den laveste normering.

De er store forskelle på normeringen kommunerne imellem fremgår af en undersøgelse, som VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Det er særligt i forhold til nattevagt at forskellene er markante. I kommunerne med den højeste normering skal personalet på nattevagt tilse halvt så mange borgere som i kommunerne med den laveste normering

Undersøgelsen er udført for fagforbundet FOA og Ældre Sagen og det er ifølge dem første gang, at vi nu har dokumentation for, hvordan personalenormeringerne på landets plejehjem har udviklet sig over tid.

Undersøgelsen bygger på spørgeskemaer udsendt til lederne af plejecentrene i efteråret 2019 og følger op på en lignende undersøgelse fra 2017. Dengang viste det generelle billede også markante forskelle på normeringerne. Projektchef Ulf Hjelmar bemærker dog, at normeringerne har udviklet sig på tværs af vagttyper og kommuner.

"Fra 2017 til 2019 ser vi på landsplan en lille ændring i normeringerne på dagvagt i hverdage fra 2,9 til 2,6 beboere pr. medarbejder. Omvendt ser vi på nattevagterne det modsatte billede - her går den gennemsnitlige normering fra 20,4 til 21,5 beboere pr. medarbejder", siger Ulf Hjelmar, der står bag undersøgelserne for både 2017 og 2019.

Store forskelle får Ældre Sagen til at kræve nationale standarder

Det kan godt være at der er et fald i landsgennemsnittet for normeringer i dagvagt, men undersøgelsen viser også, at der på kommuneniveau er store forskelle i normeringerne, og det gælder både dag-, aften- og nattevagter på såvel hverdage som i weekender.

"I runde tal er der en faktor to forskel fra de højeste til de laveste normeringer, og forskellene kan ikke alene forklares ud fra forskelle i beboersammensætningen på de enkelte plejecentre", siger Ulf Hjelmar.

"Vi kræver nationale standarder, som gør, at plejen er ens uanset, hvor vi bor. Folk skal føle, at de har noget at holde sig til. Det har de ikke i øjeblikket. Og det skal ikke være vores postnummer eller tilfældigheder, der afgør, hvilken hjælp og omsorg, vi kan få," siger Ældre Sagens direktør, Bjarne Hastrup.

Det bemærkes i undersøgelsen at de indsamlede data og dermed rapporten ikke belyser grundene eventuelle sammenhænge mellem personalenormeringer og kvalitet i ældreplejen.

Flere beboere pr. medarbejder betyder ikke nødvendigvis en forringet kvalitet i ældreplejen. Indførelse af ny teknologi og forbedrede tilkaldemuligheder i natplejen kan eksempelvis føre til en forringet normering, uden at det nødvendigvis forringer kvaliteten af plejen.

Få variationer mellem offentlige og private plejecentre

Det fremgår af undersøgelsen, at der kun er mindre forskelle i normeringerne i forhold til, om det er et kommunalt plejecenter, et privat plejecenter (selvejende, friplejehjem eller et fuldt privat.)

Der er lidt flere beboere pr. medarbejder på de kommunale plejecentre på dagvagter i hverdage (2,6 beboere pr. medarbejder) end på de private (2,4 beboere pr. medarbejder).

Omvendt er der færre beboere pr. medarbejder på nattevagterne på de kommunale plejecentre (21,4 beboere pr. medarbejder i weekenden) end på de selvejende plejecentre (27,1 beboere pr. medarbejder i weekenden).

Det bemærkes, at der i undersøgelsen ikke skelnes mellem om det er store eller små plejecentre, når man sammenligner mellem offentlig og privat drift.

Her er der nemlig generelt det typiske billede, at små plejecentre (30 beboere) har færre medarbejder på vagt. Eksempelvis 1 medarbejder på nattevagt.

Borgernes plejebehov er stigende og det kræver kompetenceudvikling

VIVE har også spurgt plejecenterlederne og hvordan de vurderer behovet for kompetenceudvikling hos plejepersonalet, så de bedre kan imødekomme beboernes behov.

"7 ud af 10 plejecentre vurderer, at både SOSU-assistenter og SOSU-hjælpere har behov for at få udviklet deres kompetencer til at håndtere beboere med psykiske lidelser. Samtidig er der også et markant behov blandt SOSU-assistenter og -hjælpere for yderligere at udvikle deres kompetencer inden for demens", siger Ulf Hjelmar.

I FOA er formand for Social-og Sundhedssektoren, Torben Klitmøller Hollmann ikke overrasket.

"Der er sket en udvikling over de seneste år, hvor ældre borgere skal blive længere i eget hjem, inden de kan komme på plejecenter. Det betyder, at beboerne på plejecentrene har langt mere behov for pleje, omsorg og egentlig sygepleje end førhen. Der er tale om langt mere udfordrede borgere end tidligere, som ofte er ramt af flere sygdomme samtidig og det kræver, at man normeringsmæssigt er nok til de mange opgaver," siger han.

Find normeringerne i din kommune

VIVE har indtegnet de enkelte kommuners normeringer på et interaktivt danmarkskort, der angiver normeringerne på dag-, aften- og nattevagter på hhv. hverdage og i weekenden. Tallene er behæftet med en usikkerhed, der bl.a. afhænger af andelen af kommunens plejecentre, som har svaret. Det er derfor ikke muligt at rangere kommunerne i forhold til hinanden.

Prøv det interaktive danmarkskortet her

Fakta om undersøgelsen:

Antallet af plejehjem var på undersøgelsestidspunktet 915 Spørgeskemaet blev udsendt elektronisk til lederne af plejehjemmene i efteråret 2019. Der blev opnået samlet besvarelse på 48 pct. Bortfaldsanalysen viser, at undersøgelsen som helhed er repræsentativ.