Hverken hos gymnasieeleverne eller eleverne på erhvervsskolerne er der opbakning til et forslag fra Kommunernes Landsforening (KL) om ét fælles grundforløb på ungdomsuddannelserne.

Forslaget går på, at eleverne skal gennem et forløb på seks måneder, hvor de både kan snuse til boglige og praktiske fag, inden de vælger, om de vil gå efter en studenterhue eller et svendebrev.

LINK

Hos gymnasieeleverne er frygten dog, at de kan miste noget faglighed ved et fælles grundforløb.

- Vi tror, at vi med sådan et seks måneders forløb mister noget af fagligheden i stedet for at dykke ned i noget af stoffet, siger formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Martin Mejlgaard.

KL stiller forslaget blandt andet med tanke på, at få flere unge til at vælge en uddannelse på en erhvervsskole.

Men hos Erhvervsskolernes Elevorganisation mener man slet ikke, at der er behov for flere elever, før der er kommet flere penge til erhvervsskolerne.

- Det er fint nok, at man gerne vil putte en masse elever ind i erhvervsskolerne.

- Men det hjælper ikke noget, hvis der ikke er plads til dem og ikke er udstyr til at uddanne dem, for så jager du en masse mennesker ind i en uddannelse, som de ikke rigtigt kan få, fordi udstyret er noget bøvl, siger formand Anton Bay Hansen.

Der er brug for mere vejledning og brobygning i folkeskolen

Fra begge elevgrupper lyder det, at der i stedet er brug for mere vejledning og brobygning i folkeskolen for at klæde de unge bedre på til at vælge en uddannelse.

- Der synes vi, at man skulle satse endnu mere på vejledning, praktik og brobygning, så man i løbet af sin grundskoletid bliver præsenteret for de forskellige muligheder, og at man selvfølgelig som i dag kan skifte mellem uddannelser, siger Martin Mejlgaard.

Anton Bay Hansen fremhæver blandt andet behovet for mere vejledning i folkeskolen.

- Jeg synes, at det vil være mere vigtigt at fokusere på at få individuel vejledning til alle i folkeskolen - uanset om du er uddannelsesparat eller ej.

- Hvis man gerne vil køre det med at prøve de forskellige uddannelser, så er et rigtigt godt sted at starte at køre erhvervspraktik i syvende, ottende og niende klasse, siger han.

Lunken modtagelse fra uddannelsesordførere

Heller ikke blandt politikerne på Christiansborg er der stor opbakning at hente blandt flere partier.

De Radikale og Enhedslisten afviser forslaget. Partierne peger i stedet på, at der skal være bedre vejledning i folkeskolen.

- Problemet er, at de unge bliver klædt for dårligt på i folkeskolen til at vælge. Så det er i folkeskolen, at man skal møde en lang bredere palette af fag og praksisfaglige fag, siger De Radikales undervisningsordfører, Anne Sophie Callesen.

Enhedslistens undervisningsordfører, Jakob Sølvhøj, fejer også idéen om grundforløb af bordet.

- Jeg tror, at mange af dem, som vælger erhvervsskolevejen, gør vi ikke en tjeneste ved at have et fælles grundforløb.

- Jeg tror, at det er bedre, at vi orienterer undervisningen i folkeskolens udskolingsklasser, så vi laver noget brobygning og kigger på fagene, så de i højere grad inspirerer unge til at søge en erhvervsuddannelse, siger han.

Flere skal vælge erhvervsskolerne

Politikerne anerkender behovet for, at flere unge skal vælge erhvervsskolerne fremfor gymnasierne, men et fælles grundforløb er ikke nødvendigvis løsningen på det.

- Ja, der mangler unge på erhvervsuddannelserne, men det er ikke nødvendigvis, fordi der er for mange, der går i gymnasiet, siger Anne Sophie Callesen.

SF's erhvervsuddannelsesordfører, Astrid Carøe, vil ikke skyde forslaget helt ned, men hun har flere forbehold.

- Vi skal være sikre på, at det kan få flere elever til at vælge erhvervsuddannelserne. Det er ikke helt tydeligt.

- Der er også noget i forhold til fagligheden, at man skal være sikker på, at eleverne kan komme igennem det, de skal. Der er jo grundforløb allerede på ungdomsuddannelserne. Og så synes jeg, at det egentlig bør være noget, som man bør kunne i folkeskolen, siger hun.

Også i Dansk Folkeparti lyder det, at kommunerne må gøre mere for at klæde eleverne på i folkeskolen.

- Det er glimrende at klæde eleverne på, men det burde kunne foregå i de ti år, man går i grundskolen, siger uddannelsesordfører Jens Henrik Thulesen Dahl.

I Venstre er undervisningsordfører Ellen Trane Nørby umiddelbart positiv over for forslaget om grundforløbet.

- Det er en positiv måde at tænke og nytænke vores uddannelser på, men dermed ikke sagt, at vi ønsker at kopiere modellen én til én, siger hun.

jornns /ritzau