I februar offentliggjorde direktøren for Tour de France, Christian Prudhomme, ved et stort pressemøde, at verdens største cykelløb starter i Danmark i 2021. (Arkivfoto)

I februar offentliggjorde direktøren for Tour de France, Christian Prudhomme, ved et stort pressemøde, at verdens største cykelløb starter i Danmark i 2021. (Arkivfoto) - Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Dansk Tour de France-start overskrider budget markant

Den danske Tour de France-start i 2021 kommer til at koste mindst 60 millioner ekstra, viser kommunernes budgetter.

Udgivet: 03/12/2019

Del artiklen:

Når Tour de France i 2021 begynder i Danmark, bliver det noget dyrere end først antaget.

Således kommer begivenheden i Danmark til at koste mindst 60 millioner skattekroner oven i det oprindelige budget. Men ingen ved, hvor dyr cykelfesten præcis ender med at blive.

Det skriver Politiken.

De offentlige kasser må hoste op med 87 millioner kroner, lød det, da arrangørerne oprindeligt præsenterede offentligheden for planerne.

Reelt bliver det langt dyrere. Det viser en gennemgang af de involverede kommuners budgetter for de kommende år, skriver Politiken, efter at det første gang nu er muligt at danne sig et overblik over, hvor mange ekstra skattekroner kommunerne forventer at bruge på de tre dage.

Frank Jensen: Det har været kendt fra starten

Stat, regioner og kommuner har placeret de annoncerede 87 millioner kroner i det danske interessentskab Grand Départ Copenhagen Denmark 2021 til fællesudgifter.

Men derudover har fem start- og målbyer samt otte gennemfartskommuner afsat yderligere 60,6 millioner kroner til afviklingen af Tour de France. Samlet er budgettet for det franske cykelløbs visit i Danmark altså vokset til næsten 150 millioner kroner, lyder det i Politiken.

Ifølge Københavns overborgmester, der også er formand for Tour de France-interessentskabet, Frank Jensen (S), er det imidlertid ikke nyt, at udgifterne overstiger de 87 millioner kroner.

- Der er ikke noget nyt i, at kommunerne, der deltager i Grand Départ og i at få et Tour de France til Danmark, også har udgifter ud over de penge, som de har skudt ind i interessentskabet. Det har været kendt fra starten, siger han til avisen.

Fakta

Start-, mål- og gennemfartsbyer:

Startbyer:

København

Roskilde

Vejle

Målbyer:

København

Nyborg

Sønderborg

Gennemfartsbyer:

Lejre

Holbæk

Odsherred

Kalundborg

Slagelse

Kolding Haderslev

Aabenraa

Kilde: Politiken

/ritzau/

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:24

Emner: Budget

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]