Inden for det sidste år har der i medierne været mindst tre sager, hvor offentlige myndigheder har været uheldige i omgangen med personfølsomme oplysninger. Senest i Sønderborg

Inden for det sidste år har der i medierne været mindst tre sager, hvor offentlige myndigheder har været uheldige i omgangen med personfølsomme oplysninger. Senest i Sønderborg - Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

En borgers CPR-oplysninger delt med resten af kommunen

Sønderborg Kommune giver borger gavekurv, efter at borgerens oplysninger er delt via e-boks, men Sønderborg er ikke eneste offentlige instans, der det sidste år har haft sådan en sag.

Udgivet: 25/11/2019

Del artiklen:

I Sønderborg Kommune er personlige oplysninger om en enkelt borger ved en fejl blevet delt med kommunens øvrige borgere, men Sønderborg er ikke den eneste offentlige myndighed der har været i den situation.

For et lille år siden blev borgerne i Gladsaxe ramt tre gange i træk af en sikkerhedsbrist i kommunens omgang med deres personlige data.

Den første gang var da en medarbejder mistede sin computer og 20.000 borgeres fortrolige personoplysninger forsvandt ud af kommunens varetægt. Siden har Gladsaxe Kommune bl.a. haft en sag, hvor 82 borgere har haft deres personlige oplysninger liggende frit tilgængeligt for alle på kommunes hjemmeside i fire måneder.

Nu skulle man så tror at det kun var ude i kommunerne at den slags kan ske, men for godt et år siden vardet en meget flov direktør på Sygehus Lillebælt, der måtte bekræfte, at sygehuset på en auktion har solgt effekter fra det nedlagte Give Sygehus, der indeholdt personfølsomme oplysninger på ca. 1.000 patienter.

Alle fejlene er blevet indberettet til Datatilsynet, som derefter har taget stilling til sagerne

En menneskelig fejl og personfølsomme oplysninger blev sendt til hele kommunen

I Sønderborg oplyser kommunen i en pressemeddelelse at der er tale om en menneskelig fejl, hvor en medarbejder under udsendelse af ejendomsskattebilletter for 2020 har udsendt et forkert bilag i alle borgerne i Sønderborg via e-boks.

Af bilaget fremgår den ene borgers navn, adresse, værdien af hans ejendom samt enkelte oplysninger om et lån til betaling af grundskyld. Bilaget skulle have indeholdt en vejledning i blandt andet tilmelding til betalingsservice.

Sønderborg Kommune har været i kontakt med den pågældende borger. Borgeren har fået en undskyldning, en forklaring og en gavekurv.

"Vi er meget kede af, at det her er sket. Vi konstaterede det her til morgen og har så reageret på det. Vi er rigtig kede af fejlen og beklager det dybt," siger budget- og regnskabschef Brian Bennetsen.

Han siger til Ritzau, at kommunen først var i telefonisk kontakt med den pågældende borger for at forklare om hændelsen. Derefter har kommunen været personligt forbi med en gavekurv "som et lille plaster på såret".

Fra sagerne i Gladsaxe Kommune og Sygehus Lillebælt, findes der ikke ikke oplysninger om, hvilken form for undskyldning de berørte borgere har fået

I Sønderborg skal nu igang med at undersøge de interne procedurer og se på, hvad der skal rettes til der.

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:24

Emner: Digitalisering, Velfærd

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]