Et unikt kulturmiljø i Ebeltoft bliver nu sikret med hjælp fra fondsmidler.

Et unikt kulturmiljø i Ebeltoft bliver nu sikret med hjælp fra fondsmidler. - Foto: Museum Østjylland

Samarbejde i Ebeltoft om unikt kulturmiljø

Projektet 'Rådhuskarréen i Ebeltoft' binder nutidens aktive handelsgade sammen med den historiske købstad og havneområdet.

Udgivet: 12/11/2019

Lene Vind

Journalist

Del artiklen:

Det er vigtig kulturarv midt i det gamle Ebeltoft, som nu bliver nu sikret for fremtiden.

Projektet 'Rådhuskarréen i Ebeltoft' omfatter en større renovering af den bevaringsværdige bygning, der rummer Siamesisk Samling samt den fredede Postlade. Desuden sker der en mindre istandsættelse af Det gamle Rådhus.

Det er Museumsforeningen for Ebeltoft og Omegn, som står bag projektet i samarbejde med Museum Østjylland og Syddjurs Kommune. Projektet er fuldt finansieret med midler fra A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal og en ny bevilling fra Realdania. Syddjurs Kommune har bevilliget penge til projektet.

”Nu er vi i mål med finansieringen af hele projektet, så vi kan sikre, at Ebeltofts vigtigste bygningskarré får en høj standard i fremtiden, samtidig med at vi får moderne, publikumsvenlig formidling i de tre bygninger. Omskabelsen af gårdrummet mellem de tre bygninger til en oase i midtbyen er et spændende element i projektet,” siger Jens Kannegaard, formand for Museumsforeningen for Ebeltoft og Omegn.

Alle tre bygninger vil rumme nye formidlingsaktiviteter. Desuden får gårdrummet nye trapper og belægninger og bliver en ny oase i den gamle midtby.

”Bevillingen betyder, at vi får taget hul på dette vigtige projekt, der sikrer, at museet både får gode bygningsforhold og mulighed for at lave helt ny formidling til glæde for de 40-50.000 gæster, der årligt besøger Det gamle Rådhus og Siamesisk Samling”, siger museumschef Jørgen Smidt-Jensen fra Museum Østjylland.

Rådhuskarréen bliver det bindeled, som forbinder den livlige handelsgade med den østlige del af den velbevarede historiske købstad og med havneområdet.

”Bygningskomplekset er en del af et helt særligt kulturmiljø med stor betydning for mange mennesker, det fortæller en vigtig historie. Den vil vi gerne være med til at fremtidssikre til gavn for både beboere og besøgende,”siger arkitekt og projektleder Eske Møller fra Realdania.

Økonomien bag projektet

Det samlede budget for Rådhuskarré-projektet løber op i godt 13 mio. kroner. A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal har tidligere i år bevilliget 4.050.000 kroner, og en ny bevilling fra Realdania beløber sig til 4.400.000 kroner. I forvejen har Syddjurs kommune bevilget et betydeligt beløb til projektet. Andre bidragsydere er Slots- og Kulturstyrelsen, Museumsfonden for Ebeltoft og Omegn, Ebeltoft Fonden, Nationalpark Mols Bjerge samt Museum Østjylland.

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:24

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]