Regnestykket går ikke op.

Sundhedsstyrelsen skønner i nye tal, at der er omkring 52.000 borgere i alderen 16-64 år med et 'højrisikoforbrug' af opioider og andre illegale stoffer med undtagelse af hash, og at 32.600 har et højrisikoforbrug af hash.

Men i opgørelser over antallet af borgere i behandling, som Danmarks Statistik har sammenkørt, er der langt til de lidt over 84.000 danskere, som ifølge Sundhedsstyrelsen har et højrisikoforbrug af stoffer.

Det skriver Information.

Af Statistikbanken fremgår det, at der i 2018 var 16.638 personer i behandling for stofmisbrug. Forskellen på styrelsens skøn og personer i behandling udgør altså lige knap 68.000 borgere.

Det får nu Rådet for Socialt Udsatte til kraftigt at opfordre socialminister Astrid Krag (S) og sundhedsminister Magnus Heunicke (S) til at se på det tilsyneladende store omfang af underbehandling.

"De her tal skriger virkelig, så det gør noget. Det vidner om, at der ikke er afsat kapacitet til at give mennesker med stofmisbrug den hjælp, de har brug for," siger formand for Rådet for Socialt Udsatte Jann Sjursen.

'En kæmpe opgave for kommunerne'

Et højrisikoforbrug af hash defineres som brug i 20 dage eller derover i den indeværende måned. Brug af opioider eller »centralstimulerende stoffer« som kokain og amfetamin oftere end to-seks gange om ugen, herunder dagligt og flere gange dagligt, anses også som et 'højrisikoforbrug'.

At der således er tale om mennesker med et overordentlig højt forbrug, indskærper alvoren, mener Jann Sjursen.

"Det er ikke et spørgsmål om, at man i ny og næ ryger en fed. Det er virkelig folk, der er stærkt belastet sundhedsmæssigt og socialt med et højt forbrug af stoffer. Det kræver behandling og intervention," siger han til Information.

Information har bedt rusmiddelforsker ved Aarhus Universitet Mads Uffe Pedersen om at se på udregningerne fra Rådet for Socialt Udsatte og Sundhedsstyrelsen.

Han bakker op om Rådets opfattelse af en massiv underbehandling, men er forbeholden over for, hvorvidt omfanget af underbehandlede er op mod 68.000, sådan som tallene umiddelbart indikerer.

"Der kan være nogle i andre former for behandling, som ikke kommer igennem et officielt register. Men det kan meget vel være, at der er omkring 50.000, der ikke får behandling, som ville have godt af at få rådgivning og hjælp," siger Mads Uffe Pedersen.

Men det ville være en kæmpe opgave for kommunerne.

"Kommunerne kan knap nok klare de 17.000, der kommer ind. De ville slet ikke kunne klare, hvis de skulle håndtere bare det dobbelte," siger Mads Uffe Pedersen.

Systemet er udfordret

Sidste år undersøgte Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) socialt udsatte borgeres brug af velfærdssystemet. Lars Benjaminsen, der er seniorforsker ved VIVE og hovedforfatter til rapporten om emnet, vurderer, at der kan være flere grunde til, at stofbrugere ikke kommer i behandling.

"Misbrugere kan være mange forskellige steder i deres liv. Det er ikke alle, der på et givent tidspunkt har et ønske eller en erkendelse af, om de har et behandlingsbehov. Det skal man huske, når man taler om de her tal," siger Lars Benjaminsen.

Derfor er det ikke tilstrækkeligt at tale om antal personer i behandling, da stofbrugere ofte vil være omfattet af andre behov end alene behandling for stofbruget. Lars Benjaminsens forskning viser, at systemet har udfordringer med at rumme 'de mest udsatte misbrugere'.

Det er ifølge Rådet for Socialt Udsatte et tegn på, at systemet fejler i at tage hånd om de allermest udsatte.

»Jeg mener i høj grad, at systemet svigter dem, fordi behandlingskapaciteten er så forsvindende lille. Det er klart, at mange borgere, som slås med misbrugsproblemer, måske ikke er dem, der render systemet allermest på dørene,« siger formand Jann Sjursen.

Ifølge Lars Benjaminsen kan det, at stofbrugere kun i nogle tilfælde selv opsøger hjælp, være en del af forklaringen på den høje andel af stofbrugere uden for behandlingssystemet. Samtidig er det også svært for mange stofbrugere at få den hjælp, de har brug for til andre problemer end misbruget, tilføjer han.

Den kommunale behandlingsindsats skal styrkes

I begyndelsen af oktober fremsatte socialminister Astrid Krag et lovforslag, som netop skal styrke behandlingen til personer med stofbrug. Det blev også fremsat af den tidligere regering, men var under udvalgsbehandling, da folketingsvalget blev udskrevet. Det betød, at forslaget bortfaldt, og derfor har Astrid Krag genfremsat lovforslaget.

Af forslaget fremgår det, at partierne bag satspuljeordningen er enige om at afsætte midler til at styrke behandlingsgarantien og forbedre den kommunale behandlingsindsats. Lovændringen skal gøre det nemmere for kommuner at oplyse borgere om deres rettigheder og at belønne dem med gavekort, »som har vist sig som et effektivt redskab til at mindske frafald og øge behandlingseffekten«, som der står i notatet til forslaget.

Nu kritiserer Rådet for Socialt Udsatte, at regeringen fremsætter et lovforslag uden at forholde sig til Sundhedsstyrelsens nye tal på området, herunder diskrepansen mellem dem og antallet af personer i behandling.

"Man fremsætter et forslag, der skal styrke indsatsen, men forholder sig slet ikke til, at problemet ikke kun skyldes manglende klarhed i loven. Styrelsens tal viser, at kommunerne underbehandler i meget stort omfang," siger Jann Sjursen.

Ifølge Lars Benjaminsen fra VIVE og Mads Uffe Pedersen fra Aarhus Universitet er lovforslaget fint. Men begge efterspørger ligesom Jann Sjursen en dybere opmærksomhed omkring stofbrugeres komplekse behandlingsbehov.

"Det er et godt tiltag at arbejde med at styrke unges fastholdelse i misbrugsbehandlingen gennem gavekort, men den mere generelle problematik er, at vi mangler de specialiserede og integrerede indsatser," siger Lars Benjaminsen og tilføjer:

"Det er pressede behandlingssystemer, hvor der også er et stort ressourcepres. Det er svært at forestille sig, at de kan øge behandlingskapaciteten inden for de eksisterende rammer. Samtidig er der behov for integrerede indsatser på tværs af misbrug og psykiatri."

Spørgsmålet om finansiering og økonomisk prioritering af behandlingstilbud vil i overordnede træk blive behandlet under de kommende finanslovsforhandlinger. Her har Enhedslisten blandt andet foreslået en milliard mere til psykiatrien. SF har foreslået, at der oprettes en ny socialpulje, der blandt andet kan finansiere indsatser vedrørende hjemløse unge og fritidspas til udsatte unge.