I dag åbner Folketinget igen efter sommerferien, og her vil statsminister Mette Frederiksen holde sin åbningstale - den første efter valget i juni.

Og det er et nyt folketing, hvor næsten halvdelen har en lang videregående uddannelse.

47 procent af Folketingets 175 medlemmer valgt i Danmark (undtaget Grønland og Færøerne) har en lang videregående uddannelse.

For befolkningen på 18 år og derover gælder det blot for 10 procent Dermed fylder personer med en lang videregående uddannelse næsten fem gange så meget i Folketinget som i befolkningen.

”Noget af forskellen i uddannelsesniveau mellem befolkningen og folketingsmedlemmerne kan skyldes, at flere med lang videregående uddannelse stiller op til Folketinget. Men andelen med lang videregående uddannelse er endnu større blandt de valgte end blandt de opstillede,” siger Dorthe Larsen, der arbejder med valgstatistikken i Danmarks Statistik, med henvisning til en tidligere opgørelse fra Danmarks Statistik.

”Det er således ikke kun partierne, men også vælgerne, der foretrækker kandidater med lange videregående uddannelser,” tilføjer Dorthe Larsen.

Kun få MF'ere har erhvervsfaglig uddannelse

Omvendt er personer med grundskole - eller en erhvervsfaglig uddannelse som højest fuldførte uddannelse - underrepræsenteret i Folketinget.

Mens 24 procent af befolkningen ikke har anden uddannelse end grundskolen, gælder det for bare 4 procent at folketingsmedlemmerne.

I befolkningen har næsten hver tredje (32 procent) en erhvervsfaglig uddannelse som højst fuldførte uddannelse – i Folketingen er andelen 9 procent.

TABEL MED BEFOLKNING OG FOLKETINGSMEDLEMMER. 2019

Uddannelse Folketingsmedlemmer Befolkningen

Andel i pct. Grundskole 4,0 24,4

Gymnasial 10,9 9,4

Erhvervsfaglig 9,1 32,0

Kort videregående 2,9 4,8

Mellemlang videregående 14,3 15,1

Bachelor 11,4 2,1 Lang videregående 45,1 9,4 Ph.d. mv. 2,3 0,8 Uoplyst mv. - 1,9

Kilde: Danmarks Statistik