Af Arne Ullum, [email protected]

Den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet, som hvert år fordeler en regning på 23 milliarder kroner mellem kommunerne, er ramt af nye problemer. Det drejer sig om, at Sundhedsdatastyrelsen ikke kan få valide data for antallet af behandlinger og indlæggelser på de danske hospitaler og dermed heller ikke få de nødvendige data til at beregne den kommunale medfinansiering.

Dataproblemerne betyder, at regeringen ganske enkelt har opgivet at få KMF’en til at virke i 2020, og dermed vil den nuværende fastfrysning fortsætte, så kommunernes betaling låses fast på det beløb, som kommunerne havde budgetteret med i 2019.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) orienterede i sidste uge Folketingets Finansudvalg om, at “siden slutningen af maj er der opstået tekniske udfordringer, der bl.a. har betydet, at der ikke er komplette data på nuværende tidspunkt.”

Udskydelsen giver store problemer i en række kommuner, som har store underskud på KMF’en, og som nu kan se frem til at skulle finansiere dette underskud også i 2020 uden at vide, om det skyldes et reelt overforbrug af sundhedsydelser eller blot fejl i de data, som blev brugt frem til og med 2018.

Ministeren forsikrerede da også ifølge slidene til mødet Sundhedsudvalget om, at “der arbejdes ihærdigt i både regionerne og Sundhedsdatastyrelsen på at finde brugbare løsninger og skabe fremdrift i projektet.”

Nyt register skulle give valide data

KMF’en fungerer i princippet ved, at kommunerne skal betale cirka 22 milliarder kroner til staten som medfinansiering af de sundhedsydelser, som kommunens borgere forbruger.

I og med at kommunerne samlet set får et tilsvarende tilskud fra staten, så betyder betalingen, at nogle kommuner får et overskud, som styrker kommunens finansiering, mens andre kommuner står med et underskud, som fjerner penge fra kommunekassen.

Kommunernes betalinger til KMF’en udviklede sig stadig mere skævt særligt i 2018, og samtidig kunne vi blandt andet her på NB-Økonomi afdække, at kvaliteten i de data, som styrede størrelsen af kommunernes betaling, var af meget svingende kvalitet.

Det nye Landspatientregister, LP3, skulle sikre bedre data på sundhedsområdet, så kommunernes betaling til KMF’en kom til at hvile på et solidt grundlag. Samtidig skulle de nye data bruges til at gennemføre en analyse, som kunne forklare de store udsving i kommunernes betaling.

Med dataproblemerne og udskydelsen af en korrekt afregning af KMF vil situationen derfor blive, at nogle kommuner kommer til at betale for meget i KMF, mens andre kommer til at betale for lidt.

KMF-tab i Assens svarer til fire gange omprioriteringsbidrag

Assens Kommune er med et årligt tab på cirka 17 millioner kroner en af de kommuner, som taber relativt meget på ordningen. Og det er ifølge borgmester Søren Steen Andersen (V) en af de vigtigste årsager til, at kommunen har måttet gennemføre store nedskæringer i velfærden – herunder mindre rengøring til de ældre.

Dermed har KMF’en haft langt større effekt på kommunens økonomi end det meget udskældte moderniserings- og effektiviseringsprogram, som hvert år kostede kommunen fire millioner kroner.

“Kommunerne sparer 500 mio. kr., fordi moderniserings- og effektiviseringsprogrammet nedlægges, og det giver os 4 millioner, men KMF’en koster os 17 millioner – så det er fire gange mere,” siger borgmester Søren Steen Andersen.

Umuligt at indregne KMF’en i udligningssystemet

Dataproblemerne kan angiveligt også give problemer i de forhandlinger om et nyt udligningssystem, som ventes at gå i gang sidst på året. Eksperterne i det såkaldte Finansieringsudvalg, der står for analyser af den kommunale udligning, kan af logiske grunde ikke vurdere fordelingen af KMF’en fremadrettet, når de ikke kan få tal for, hvad kommunerne skal betale.

Ifølge NB-Økonomis oplysninger håber Sunehdsdatastyrelsen på at kunne fremskaffe valide data inden udgangen af året, så det kan blive afklaret, hvad de enkelte kommuner skulle have betalt i 2020, hvis man havde haft adgang til tallene i tide.

Rettelse 19.9. 2019: Det fremgik ved en fejl i et afsnit, at Assens Kommune kun tabte 0,5 millioner kroner om året på Moderniserings- og Effektiviseringsprogrammet. Det korrekte tal er fire millioner, som det også fremgår af citatet fra borgmester Søren Steen Andersen. Afsnittet før citatet er derfor rettet.