Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil venter på en evaluering, der skal være klar i løbet af efteråret. Når den lander på hendes på bord, vil hun samle partierne bag gymnasieforliget

Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil venter på en evaluering, der skal være klar i løbet af efteråret. Når den lander på hendes på bord, vil hun samle partierne bag gymnasieforliget - Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix

Minister lover nyt optagelsessystem til gymnasierne

Undervisningsministeren vil lave optagelsessystemet om fra bunden.

Udgivet: 02/09/2019

Del artiklen:

Fremtidens gymnasieelever skal optages efter helt nye regler. Det siger undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil til Politiken mandag som svar på den kritik, der er haglet ned over de gældende optagelsesregler til gymnasiet. Reglerne kritiseres blandt meget andet for, at mange elever kommer i klemme, fordi reglerne er så svære at forstå.

»Lad os se på det grundlæggende problem i stedet for at lave lappeløsninger. Vi skal stille os selv det fundamentale spørgsmål: Hvad skal man kunne for at kunne gennemføre gymnasiet? Svarer vurderingen af elevernes uddannelsesparathed og karaktererne tilsammen på det i dag? Nej, det mener jeg ikke, de gør. Derfor står vi med den problemstilling, vi gør«, siger undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil til Politiken mandag.

Hun venter på en evaluering, der skal være klar i løbet af efteråret. Når den lander på hendes på bord, vil hun samle partierne bag gymnasieforliget for på kort sigt at rette op på konkrete kritikpunkter og på længere sigt lave et nyt system, der sikrer, at de rette elever optages på gymnasiet.

»Vi skal starte forfra og se på den måde, vi bedømmer de unge på. Vi mangler noget viden«, siger hun til Politiken.

Martin Mejlgaard, formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, er glad for ministerens udmelding.

»Lovgivningen har simpelthen ikke været skarp nok. Den har skabt en masse uhensigtsmæssigheder«, siger han. Det er også godt nyt i Martin Mejlgaards ører, at Pernille Rosenkrantz-Theil ikke vurderer, at karakterer er det rigtige redskab til at sikre, at det er de rigtige unge, der får adgang til at gå i gymnasiet.

»Vi synes ikke, at karakterer skal være adgangsgivende. Det handler om, om man er motiveret for at gå i gymnasiet. Vi synes, det giver mest mening at lade en uddannelsesparathedsvurdering i 9. klasse vægte, om man er motiveret«, siger han til Politiken.

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:22

Emner: Uddannelse, Velfærd

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]