De fleste af august-flytningerne finder sted den 1. i måneden, i 2018 foregik 36.500 flytninger - svarende til 39 pct. - på månedens første dag.

De fleste af august-flytningerne finder sted den 1. i måneden, i 2018 foregik 36.500 flytninger - svarende til 39 pct. - på månedens første dag. - Foto: Bax Lindhardt / Ritzau Scanpix

Nu starter flyttebilerne: 90.000 danskere skifter bolig i august

August er den måned, hvor absolut flest danskere flytter til ny bolig. Den travleste flyttedag er den første i måneden.

Udgivet: 29/07/2019

Del artiklen:

Hvis du synes du møder rigtig mange flyttebiler på gaden i disse dage, så er det fordi flyttekasserne er pakket og årets største flyttemåned nærmer sig. August er årets absolut travleste flyttemåned, en måned, hvor der årligt i gennemsnittet finder knap 90.000 flytninger sted.

I 2018 flyttede hele 94.000 danskere i august måned, hvilket er det højeste niveau siden 2015, hvor knap 95.000 flyttede.

Antal gennemsnitlige flytninger. 2008-2018
flyttebil1

Kilde: Danmarks Statistik, www.statistikbanken/FLYDAG

De fleste af august-flytningerne finder sted den 1. i måneden, i 2018 foregik 36.500 flytninger – svarende til 39 pct. – på månedens første dag.

Den næst-travleste flyttedag på måneden er den 15., hvor 11.600 flytninger fandt sted. Det svarer til 12 pct. af alle månedens flytninger.

Flytninger i august 2018 på månedens enkelte dage
Flyt 2

Kilde: Danmarks Statistik, www.statistikbanken/FLYDAG

Flest unge flytter bolig

Generelt er det oftest unge personer, som flytter bolig. Personer mellem 20-24 år var den gruppe, som oftest flyttede bolig i 2018.  Således stod unge i denne alder for 21 pct. af alle året 2018’s flytninger, efterfulgt af de 25-29 årige, som stod for 16 pct. af årets flytninger.

”Vi ved fra tidligere undersøgelser, at en stor del af de unges flytninger finder sted i forbindelse med studiestart i august måned,” forklarer fuldmægtig i Danmarks Statistik, Henning Christiansen.

De fleste flytninger mellem kommuner gik i 2018 – ikke overraskende – til landets store byer såsom København og Aarhus. Hertil flyttede hhv. knap 46.000 og 21.000. Disse byer blev efterfulgt af Frederiksberg, hvor 11.000 tilflyttede fra andre kommuner.

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:22

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]