
Trods færre medlemmer bugner pengetankene hos landets største fagforeninger
Fire af landets største fagforeninger har trods medlemstilbagegang i titusindvis større formuer end nogensinde. De faglige kontingenter skal der dog ikke pilles ved.
Udgivet: 23/07/2019
Mens 82.000 medlemmer de seneste fem år har valgt at forlade fire af landets største fagforeninger, går det økonomisk bedre end nogensinde. Det skriver Finans.
Regnskaberne hos 3F, HK, FOA og Dansk Metal viser, at formuerne tilsammen har rundet 13 mia. kr. – en stigning på 5,3 mia. kr. siden 2013. Alene 3F ejede ved udgangen af 2018 aktier og obligationer for over 5 mia. kr., og formuen er den største i forbundets historie.
Især sidste års salg af forsikringsselskabet Alka har skæppet i kassen.
Arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet påpeger, at formuerne styrker forbundenes magtposition op til næste års overenskomstforhandlinger på det private arbejdsmarked, fordi de dermed har råd til langvarige konflikter.
»På den ene side siger fagforeningerne, at kapitalisterne skovler penge ind, men de har også selv haft gavn af aktiekursernes himmelflugt,« siger han til Finans.
Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:22












































