Da tyrkiske og pakistanske arbejdsmigranter kom til Danmark i 1960’erne og 1970’erne, havde man en forventning om, at de ville tage hjem igen.

Det gjorde de ikke, og det har man ikke i tilstrækkelig grad gjort sig klart i sundhedsvæsenet.

Den temmelig kontante besked kommer fra Hanne Winther Frederiksen. Hun er ph.d. med speciale i rehabiliteringen af ældre indvandrere med hjertesygdomme og afdelingssygeplejerske på indvandrermedicinsk klinik på Hvidovre Hospital. Her modtager de nogle af de mest udsatte ældre indvandrere, når de bliver syge. Og det er en patientgruppe, der i særlig grad er en udfordring for sundhedssystemet.

”Det er en enormt kompleks problemstilling, der skyldes blandt andet fattigdom, sprogbarrierer, kulturelle normer og et meget lavt uddannelsesniveau,” siger Hanne Winther Frederiksen til Kristeligt Dagblad.

Det er især kvinderne er udsatte

Hun forklarer, at det er den samlede sum af udfordringer, der er problemet. Men en af årsagerne er kulturelle mønstre, der gør især kvinder udsatte. Kvinderne udgør fire ud af fem af klinikkens patienter.

”Mange af dem er kommet hertil via familiesammenføring, og der har været en forventning om, at de skulle være ’gode’ hustruer, få børn og være familiens arnested. De har ofte haft et ønske om at være en del af arbejdsmarkedet og samfundet med den selvstændighed, det medfører. Men deres livsomstændigheder, modsatrettede forventninger og helbredsproblemer har gjort det svært, og en del har opgivet. Det betyder, at nogle kun har haft sporadisk kontakt med arbejdsmarkedet, ikke lært dansk og ikke optjent pension,” siger Hanne Winther Frederiksen, der påpeger, at fattigdom er en væsentlig faktor:

”Det er svært at passe sin sygdom, hvis man hele tiden har økonomiske problemer. Vi kan også se, at medicin sommetider er en udgiftspost, der bliver valgt fra.”

Ofte lider patienterne på indvandrermedicinsk klinik af diabetes, hjertekarsygdomme eller problemer med bevægeapparatet, for eksempel rygsmerter, fortæller Hanne Winther Frederiksen.

Forsker: Det er et presserende problem vi skal sætte ind overfor

Der er lige nu omkring 26.000 ikke-vestlige indvandrere på 65 år eller derover i landet. Der svarer til 2,3 procent af den samlede befolkning i den aldersgruppe. En befolkningsfremskrivning fra Danmarks Statistik viser, at gruppen vil være vokset til lidt over 102.000 i 2040. De vil til den tid udgøre 6,7 procent af hele befolkningen fra 65 år og op, der også samlet set vil vokse.

”Så jeg mener, det er temmelig presserende, at vi får sat ind. Det er et væsentligt problem,” siger Maria Kristiansen, som er lektor og forskningsgruppeleder ved Center for Sund Aldring på Københavns Universitet. Her forsker hun i patientinddragelse blandt ældre med forskellige etniske og sociale baggrunde.

”Der er begrænset viden om området, også i andre lande, og der er ikke mange steder, hvor man er begyndt at overveje, hvordan man håndterer denne patientgruppe. For eksempel i forhold til hvilke sproglige og kulturelle kompetencer, hospitalspersonale eller sosu’er bør have,” siger Maria Kristiansen til Kristeligt Dagblad.