I de seneste fem år har Europa-Parlamentet vedtaget en lang række love.

I de seneste fem år har Europa-Parlamentet vedtaget en lang række love. - Foto: Frederick Florin / Ritzau Scanpix

Disse fem vigtige love var forbi EU-Parlamentet

Siden det seneste valg i 2014 har Europa-Parlamentet været med til at vedtage cirka 1000 love.

Udgivet: 26/05/2019

Del artiklen:

I de seneste fem år har Europa-Parlamentet vedtaget en lang række af love.

Her kan du blive klogere på nogle af dem, som du mærker i din hverdag.

  • Siden sommeren 2017 har europæere kunnet bruge deres mobiltelefoner i andre medlemslande uden at skulle betale roamingafgifter.
  • I marts i år vedtog parlamentet et forbud mod bestik, sugerør, vatpinde og ballonpinde lavet af engangsplastik. Forventningen er, at forbuddet bliver implementeret fra 2021.
  • Europa-Parlamentet var med til at ophæve den såkaldte geoblokering. Det betyder, at danske forbrugere kan shoppe online i hele EU uden at blive mødt af hjemmesider, der nægter danske betalingskort, eller som omdirigerer til danske udgaver af onlinebutikkerne.
  • Parlamentet er en del af den politiske aftale, som har bestemt, at Frontex, der er EU-landenes fælles agentur for grænse- og kystbevogtning, skal øges med 10.000 personer for at styrke kontrollen med EU’s ydre grænser.
  • I maj 2018 trådte en ny EU-forordning om datasikkerhed i kraft. Den indeholdt en række nye og skrappere krav, som danske virksomheder, organisationer og myndigheder skal leve op til.Det skal i bund og grund sikre, at persondata bliver indsamlet og opbevaret uden risiko for misbrug og på særlige betingelser. Det gælder oplysninger på nettet såvel som i interne systemer, dokumenter og arkiver. Loven kaldes databeskyttelsesforordningen eller GDPR og blev stemt igennem i 2016.

Kilder: Europa-Parlamentet, Ritzau og DR Nyheder.

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:21

Emner: Politik, Jura

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]