Patienterne skal kunne have tillid til, at de får den rette undersøgelse og behandling. Hvis de ikke får det, uanset årsag, er det ikke godt nok, siger formand for Danske Regioner, Stephanie Lose, der også er formand for regionsrådet i Region Syddanmark.

Patienterne skal kunne have tillid til, at de får den rette undersøgelse og behandling. Hvis de ikke får det, uanset årsag, er det ikke godt nok, siger formand for Danske Regioner, Stephanie Lose, der også er formand for regionsrådet i Region Syddanmark. - Foto: Henning Bagger Ritzau/Scanpix

Regioner vil sikre kræftundersøgelser efter skandalesag

Sagen har kostet en sygehusdirektør jobbet, ligesom flere ledende medarbejdere og Region Sjælland nu er sigtet i sagen om mangelfulde brystkræftundersøgelser

Udgivet: 25/05/2019

Del artiklen:

Sagen om mangelfulde brystkræftundersøgelser i flere regioner får nu tre regioner til at lave om i deres retningslinjer, ligesom regionernes hovedorganisation, Danske Regioner, til at tage affære.

I starten af næste uge vil regionstoppen mødes med Sundhedsstyrelsen og Styrelsen for Patientsikkerhed og faglige grupper på brystkræftområdet for at sikre tydelige retningslinjer på området.  Det skriver Danske Regioner i en pressemeddelelse.

– Patienterne skal kunne have tillid til, at de får den rette undersøgelse og behandling. Hvis de ikke får det, uanset årsag, er det ikke godt nok, siger formand for Danske Regioner, Stephanie Lose, der også er formand for regionsrådet i Region Syddanmark.

Op mod 2000 kvinder er ikke blevet undersøgt

Regionernes udmelding kommer, efter Jyllands-Posten har kunnet beskrive, at op mod 2000 kvinder i Region Midtjylland og Region Syddanmark i årevis ikke har fået de undersøgelser for brystkræft, som de havde krav på.

De mangelfulde undersøgelser er blandt andet blevet begrundet med ressourcemangel.

Tidligere var sagen isoleret til Region Sjælland og Ringsted Sygehus.

Men heller ikke Aarhus Universitetshospital (AUH) og Odense Universitetshospital (OUH) har fulgt retningslinjerne, skriver Jyllands-Posten.

Stephanie Lose understreger, at det er fuldstændig afgørende, at de nationale retningslinjer for diagnostik og behandling af brystkræft tolkes korrekt – i hele landet.

– Jeg er ked af, at nogle kvinder har fået mangelfulde undersøgelser. Det er derfor vi gør noget, siger Stephanie Lose og fortsætter:

– Vi vil straks gå i gang med at sikre, at retningslinjerne forstås rigtigt og ensartet, så usikkerheden for den enkelte patient mindskes, og så der skabes enighed om praksis mellem alle afdelinger.

Regionsrådsformand vil undersøge fortolkningsusikkerhed på andre kræftområder

Stephanie Lose fastslår, at man samtidig vil se på fortolkningsusikkerheder inden for andre kræftområder.

Allerede fredag drøftede sundhedsdirektørerne fra de fem regioner sagen.

De nationale retningslinjer tilskriver, at kræftopererede kvinder under 50 år og kvinder, der er arveligt disponeret for brystkræft, jævnligt skal undersøges med både røntgen og ultralyd samt af en læge.

I 2016 og 2017 – og måske endda siden 2011 – har dette ikke været tilfældet på universitetshospitalerne i Odense og Aarhus.

/ritzau/

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:20

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]