Af Arne Ullum, [email protected]

En række kommuner står til at lide store tab, fordi de har budgetteret deres betaling for den kommunale medfinansering korrekt i 2019, mens en række andre kommuner kan se frem til en stor gevinst, fordi de har underbudgetteret deres betaling i budgetterne.

NB-Økonomi har fået udleveret et baggrundsnotatet til pressen fra Sundhedsministeriet, og heraf fremgår det, at det ikke er kommunerenes tab på ordningen, som kompenseres, men derimod afvigelsen i forhold til budgettet i 2019.

“I 2019 indføres et nyt Landspatientregister, som gør, at der i en periode ikke kan ske afregning for KMF, og kommunerne vil heller ikke have løbende adgang til data om udviklingen i KMF. Derfor vil regeringen give kommunerne budgetsikkerhed i 2019 ved, at betalingen for KMF sker med udgangspunkt i den enkelte kommunes budget for 2019.”

De store afvigelser opstod i 2018 på grund af en række ændringer i systemet, men det vil regeringen ifølge notatet ikke kompensere kommunerne for.

En af de kommuner, som har valgt at budgettere udgifterne til KMF korrekt med udgangspunkt i den stærkt forhøjede afregning for 2018, er Rudersdal, og ifølge NB-Økonomis oplysninger har en lang række andre kommuner også valgt at budgettere udgiften med udgangspunkt i analyser af udviklingen i 2018.

De kommuner, som har valgt at budgettere udgiften for lavt, eksempelvis på grund af manglende analyse på området, de kan nu glæde sig over, at den i princippet fejlagtige budgettering sikrer kommunen en stor besparelse.

Præcisering: Artiklen har efterfølgende fået tilføjet en præcisering af, at det omtalte notat er et baggrundsnotat skrevet til pressen. NB-Økonomi har samtidig valgt at fjerne billedet af notatet fra artiklen. 

Fakta: Det står i baggrundsnotatet til pressen

Den kommunale medfinansiering blev indført med kommunalreformen i 2007 med det sigte at styrke den kommunale forebyggelsesindsats. Med ordningen medfinansierer kommunerne deres borgeres forbrug af det regionale sundhedsvæsen.

I 2018 blev KMF aldersdifferentieret – bl.a. efter ønske fra KL – for at målrette ordningen mod ældre og småbørn, som kommunerne i forvejen har tæt kontakt med. KMF udgør omkring 22 mia. kr. i 2019, og ordningen er indrettet, så kommunerne under ét betaler præcist den kommunale medfinansiering, som er forudsat og finansieret fra staten. Kommunernes udgifterne til KMF indgår ikke i serviceloftet.

En række kommuner har i den seneste tid kritiseret, at der har været ændringer i KMF’en. Der foreligger umiddelbart flere forklaringer på, herunder indførelsen af en aldersdifferentieret KMF for 2018 og ændringer i den regionale aktivitet.

På den baggrund har sundhedsministeren og finansministeren ultimo februar skrevet til kommunerne, at der gennemføres en analyse af udviklingen i KMF i lyset af differentieringen. Analysen gennemføres i foråret og resultaterne drøftes med KL i forbindelse med ØA20.

I 2019 indføres et nyt Landspatientregister, som gør, at der i en periode ikke kan ske afregning for KMF, og kommunerne vil heller ikke have løbende adgang til data om udviklingen i KMF. Derfor vil regeringen give kommunerne budgetsikkerhed i 2019 ved, at betalingen for KMF sker med udgangspunkt i den enkelte kommunes budget for 2019. I foråret 2020 vil der ske en efterregulering, men den vil dog for den enkelte kommune begrænses betydeligt, idet den adfærdsrelaterede regulering skrues ned til et minimum i respekt for fastfrysning af 2019 og den budgetsikkerhed, som regeringen nu sikrer.