Usympatisk og asocialt var nogle af ordene fra økonomi- og indenrigsminister, da han i går skulle kommentere den såkaldte sociale eksport i anledning af en konkret sag fra Greve. (

Usympatisk og asocialt var nogle af ordene fra økonomi- og indenrigsminister, da han i går skulle kommentere den såkaldte sociale eksport i anledning af en konkret sag fra Greve. ( - Foto: Folketinget)

Regeringen fremsætter lov mod social eksport i april

Regeringen fremsætter i april et lovforslag, der skal stoppe den såkaldte eksport af socialt belastede borgere fra hovedstaden til fattige udkantskommuner. Økonomi- og indenrigsministeren brugte skarpe ord som asocialt og usympatisk om den sociale eksport, da han skulle svare på en sag fra Greve.

Udgivet: 31/01/2019

Arne Ullum

chefredaktør for NB-Medier

Del artiklen:

Af Arne Ullum, [email protected]

Det er ifølge økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA) “både usympatisk og asocialt”, hvis kommuner skubber deres opgaver med socialt belastede borgere over på andre kommuner gennem såkaldt social eksport. Regeringen fremsætter derfor i april et lovforslag, som vil betyde, at det fra første juli er modtagerkommunen, der bestemmer, om en familie må få flyttehjælp.

“Jeg forventer, at alle kommuner påtager sig at løse opgaverne i forhold til de socialt belastede borgere, der måtte bo i kommunen, på en ordentlig måde. Det er både usympatisk og asocialt, hvis nogle kommuner søger at skubbe deres opgaver over på andre kommuner,” sagde økonomi- og indenrigsministeren i går i Folketingets spørgetid. Det skete svar på et spørgsmål om en sag, hvor Greve Kommune ikke alene ydede flyttehjælp, men også aktivt hjalp en stærkt socialt belastet borger med at finde en billig lejebolig på Lolland.

Regeringen indgik i november en aftale med Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet om at stoppe såkaldt social eksport.

“Aftalen betyder, at det fremover bliver kommunen, som borgeren flytter til, der bestemmer, om der skal tildeles flyttehjælp, i stedet for kommunen, som borgeren flytter fra,” sagde ministeren. Han påpegede, at aftalen har fået ros fra borgmester Holger Schou Rasmussen fra Lolland, som er en af de kommuner, der har klaget mest over eksport af sociale klienter fra hovedstadskommunerne.

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:19

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]