Af Arne Ullum, [email protected]

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) har de seneste uger fået brev fra otte utilfredse borgmestre, som protesterer over, at kommunerne ikke kan få en forklaring på, hvorfor deres udgifter til kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet er steget kraftigt.

De otte kommuner mødtes kort før jul i Nyborg, og her aftalte de hver især at henvende sig til regeringen, for at kræve en forklaring på, hvorfor deres udgifter til kommunal medfinansiering stiger så kraftigt. Den samlede udgift for alle kommuner til medfinansieringen er på 22 milliarder kroner, og udgør dermed knapt ni procent af de kommunale serviceudgifter.

”Vi får de ikke detailoplysninger, der gør, at vi selv kan analysere tingene. Det eneste vi kan konstatere er, at for nogen af grupperne har vi færre borgere, men udgifterne stiger og stiger,” siger økonomichef Jens-Henrik Ebbesen fra Assens Kommune.

Assens tabte 16,4 millioner kroner

Netop Assens Kommune er et typisk eksempel på de kommuner, som er blevet hårdt ramt af den kommunale medfinansiering på sundhedsområdet.

Regeringen og KL blev i juni 2017 enige om at indføre et nyt afregningssystem for den kommunale medfinansiering, som dels betød at kommunerne skulle betale mere for ældre og små børn, dels at udgiften blev afregnet over det generelle blokstilskud.

Det ville ifølge et skøn fra KL betyde, at udgifterne i Assens ville stige med 24,6 millioner kroner, hvoraf kommunen kunne forvente at få de 19 millioner kroner over bloktilskuddet. Dermed forventede kommunen et tab på cirka 5,6 millioner kroner, som man finansierede over kassebeholdningen.

De foreløbige regnskabstal viser imidlertid, at ekstraudgiften i Assens bliver 35,4 millioner kroner, og dermed står kommunen pludseligt og mangler i alt 16,4 millioner kroner.

Assens kan, som alle andre kommuner, ikke få detaljerede oplysninger om, hvorfor udgifterne stiger.

Færre ældre og større udgifter

Men kommunen kan se, at selvom antallet af ældre fra 65-79 år er faldet med knapt tre procent, så er udgiften til den kommunale medfinansiering for den aldersgruppe steget fra 33,1 millioner kroner til 56,6 millioner kroner.

En del af forklaringen er, at netop de ældre og de små børn blev dyrere i det nye system, men det forklarer ifølge Assens Kommune ikke den store stigning. Kommunen beder derfor – ligesom de seks andre kommuner – ministeren om at forklare, hvor meget af deres udgiftsstigninger, som skyldes de nye aldersdifferentierede takster, og hvor meget der skyldes nye såkaldte DRG-takster for betalingen til regionerne, som ikke længere sondrer mellem om borgerne har været behandlet ambulant eller indlagt på sygehuset.

”Assens Kommune ser frem til et snarligt svar, da udgiftsudviklingen indebærer store udfordringer for kommunens økonomi. I Assens Kommune har det den konsekvens, at vi må reducere på andre områder indenfor det sociale, således at det, som eksempel, er de ældre og dem, der har behov for hjemmehjælp, der må betale prisen,” skriver borgmester Søren Steen Andersen (V) i sit brev.

Kompensationssystem hjælper ikke Assens meget

For ikke at friste regionerne til at udløse ekstra behandlinger på kommunernes regning, er systemet indrettet sådan, at kommunernes samlede betaling til regionerne er låst på regionsniveau.

Det betyder, at hvis kommunerne i en region samlet bruger mere end forudsat, så får de ekstraforbruget betalt tilbage efter antallet af indbyggere.

Hvis kommunerne i en region modsat har brugt mindre end forudsat, så skal de refundere regionen det manglende forbrug.

I 2018 forventes det, at kommunernes samlede betaling til Region Syddanmark overstiger rammen, og dermed at kommunerne skal have penge tilbage. Men ifølge en prognose fra KL, så kan Assens Kommune blot forvente at modtage 283.000 kroner, hvilket er en meget lille del af ekstraudgiften på 16,4 millioner kroner.

Minister skal svare Folketinget

SF’s kommunalordfører, Kirsten Normann-Andersen, har spurgt sundhedsministeren om “det giver mening, at man har en kommunal medfinansiering af sundhedsudgifterne, når kommunerne ikke har nogle brugbare og gode forebyggelses- og behandlingshåndtag, der kan nedsætte deres sundhedsudgifter på kort og mellemlang sigt?”.

De otte kommuner, der ifølge Folketingets hjemmeside har sendt breve, er: Vallensbæk, Hillerød, Assens, Rudersdal, Furesø, Gribskov, Skanderborg og Nyborg.

Ændring: 11.2. er antallet af kommuner ændret til otte, idet vi fik information om, at Nyborg allerede 9. januar sendte brev til ministeren.