Kommentar af Arne Ullum, chefredaktør NB-Økonomi

Når du læser dagens artikler om de foreløbig ni sæt af resultater fra de benchmark, som Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkenhed har lavet, så er der to faldgruber, som begge handler om statistisk usikkerhed.

Den ene handler om at fortolke meget kraftigt på, om en kommune ligger nummer tre eller ti på NB-Økonomis benchmarkindex. Det vil i et stort omfang bero på tilfældigheder, fordi de ni benchmarkresultater kun berører en del af den kommunale drift, ligesom der er en vis statistisk usikkerhed i selve benchmarket.

Derudover peger kommuneforsker Kurt Houlberg i en af artiklerne på, at man ikke uden videre kan sidestille resultaterne i benchmark med effektivitet, fordi benchmarkene ikke vurderer ressourceforbruget i forhold til effekten.

Den usikkerhed gør det dog ikke mindre relevant at se på, hvordan en kommune klarer sig på tværs af de ni benchmarkresultater.

Præcis som alle studerende på grund af tilfældigheder kan klare sig dårligt til en eller to eksaminer, mens der vil være grund til bekymring, hvis den studerende får meget lave karakterer igen og igen.

På samme måde bør alle kommuner forholde sig til, hvor de ligger i de forskellige benchmark og i det samlede billede. Hvis kommunen ligger dårligt, er der al mulig grund til at forholde sig til det – og måske især huske det, som borgmestrene fra topkommunerne siger: At det hele starter med et byråd, som arbejder godt og stabilt sammen på tværs af de politiske skel.

Hvis der er enkelte, som bander over, at NB-Økonomi har lavet en samlet liste, som tydeliggør forskellene på trods af usikkerhederne, så er det også fint. Vi anser det for NB-Økonomis vigtigste opgave på en og samme tid at gøre tendenserne i den offentlige økonomi tydelige og letforståelige, samtidig med at vi sikrer seriøsiteten ved åbent at fortælle om usikkerheden