(ARKIV) Danske virksomheder har brug for arbejdskraft, og kommunerne skal være med til at skaffe den. Her er det Danish Crown Slagteri i Ringsted. (

(ARKIV) Danske virksomheder har brug for arbejdskraft, og kommunerne skal være med til at skaffe den. Her er det Danish Crown Slagteri i Ringsted. ( - Foto: LISELOTTE SABROE/Ritzau Scanpix)

Minister: De dårlige kommuner skal lære af de bedste på beskæftigelsesområdet

Beskæftigelsesministeren vil havde kommuner med den dårligste udvikling i antallet af kontanthjælpsmodtagere til at lære af de kommuner, som er særligt gode til at få kontanthjælpsmodtagere i job. Nye regler betyder, at ministeren kan sætte dårlige kommuner under administration.

Udgivet: 13/09/2018

Arne Ullum

chefredaktør for NB-Medier

Del artiklen:

De kommuner som er dårligst til at få kontanthjælpsmodtagere i job kan se frem indblanding fra regeringen, hvis de ikke gør det bedre.

Som led i reformen af lov om aktiv beskæftigelse vil ministeren ultimativt få lov til at sætte kommuner med en svag beskæftigelsesindsats under administration.

“Jeg vil først og fremmest sikre, at de kommuner, hvor der er et stort potentiale for at få flere kontanthjælpsmodtagere i job, i højere grad lærer af de kommuner, som gør det godt,” sagde ministeren i går til Radioavisen.

Han anbefaler derfor kommunerne at lave investeringsstrategier, hvor man eksempelvis  investerer i flere medarbejdere eller i indsatser overfor de ledige, som sikrer at flere kommer i job.

“Vi ved fra de kommuner, der har lavet sådan en investeringsstrategi, er en rigtig stor succes,” siger ministeren.

Hjørring og Aabenraa kommuner er begge kendt for deres aktive investeringspolitik på beskæftigelsesområdet, og de to kommuner liggger endnu engang i top, når det drejer sig om at reducere antallet af kontanthjælpsmodtagere.

Indregner ikke flyttemønstre

De nye tal siger alene noget om, hvordan antallet af kontanthjælpsmodtagere har udviklet sig. Det betyder, at de store bykommuner med en nettofraflytning af kontanthjælpsmodtagere, får kunstigt pæne tal, mens de store modtagerkommuner som Lolland og Holbæk får kunstigt dårlige tal.  Dermed siger tallene ikke noget entydigt om kommunens evne til at få kontanthjælpsmodtagere i job.

aum

 

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:18

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]