Af Arne Ullum, [email protected]

KL har i dag samlet landets 98 borgmestre til det, som ifølge en mail fra KLs formandsskab til alle landets borgmestre har karakter af et krisemøde om de kommunale budgetter for 2019.

“Det er en kritisk situation, som der er brug for, at vi får drøftet grundigt igennem med hinanden,” skriver KL’s formand og næstformand Jacob Bundsgaard og Martin Damm.

Baggrunden for de store ord er, at kommunerne undet ét er på vej mod milliardsanktioner fra regeringen, hvis ikke det lykkes KL at få gennemtrumfet besparelser på anlægsrammerne og få enten otte kommuner til at droppe deres skatteforhøjelser eller få andre kommuner til at sænke deres skat tilsvarende.

“Vi står stadig med en markant udfordring. Vi har reduceret anlægsønskerne med godt ½ mia. kr. (i forhold til indberetninger efter et borgmester 30. august red.), men ligger fortsat alt for højt; nu 1,5 mia. kr. over rammen. Serviceudgifterne er vokset en smule, og ligger 0,4 mia. kr. under rammen. Samlet set ligger vores forventninger til udgifterne derfor stadig ganske langt fra økonomiaftalen. Det gælder også ift. skatten, hvor udfordringen faktisk er blevet større siden sidst. Her er nu udsigt til en skatteforhøjelse på knap 360 mio. kr.,” hedder det i mailen.

Kommuner har brugt likviditet til øgede anlæg

KL-toppen og mange af landets borgmestre har længe frygtet, at den såkaldte faseopdelte budgetproces vil blive en historisk svær udfordring for sammenholdet i KL. Den faseopdelte budgetproces dækker over den proces, som skal sikre at alle landets kommunebudgetter tilsammen overholder økonomiaftalerne med regeringen.

Baggrunden for at processen er særlig svær i år er de forliste forhandlinger om kommunal udligning fra foråret. Sammenbruddet betød nemlig, at kommunerne fortsatte med at få det særlige finansieringstilskud på 3,5 milliarder kroner samtidig med, at 27 kommuner fik kompensation for et samlet tab på 1,1 millarder på grund af en revision af nogle data for udlændinges uddannelse i den kommunale udligning.

Dermed har kommunerne i år fået 4,6 milliarder kroner mere fra staten, end de har lov til at bruge, hvilket er en rekordstor overfinansiering. Samtidig har kommunerne rekordstore kassebeholdninger, og kun ganske få kommuner har et akut behov for at spare op.

Tallene viser, at kommunerne har valgt at bruge de ekstra penge på anlæg frem for drift. Flere kilder vurderer overfor NB-Økonomi, at det dels skyldes, at mange kommuner oplever et stort efterslæb på anlæg, dels at usikkerheden om den fremtidige økonomi – netop på grund af den manglende udligningsreform – er meget stor. Derfor tør kommunerne ikke binde sig til ekstra driftsudgifter, som normalt fortsætter i al fremtid.

Borgmestrene skal finde en løsning i løbet af de næste to-tre uger, da de endelige budgetter skal vedtages i alle landets 98 byråd senest den 15. oktober. KL har ingen formel magt til at ændre i kommunernes budgetter, og derfor forventer flere kilder, at der forestår svære politiske forhandlinger mellem borgmestrene.