Af Arne Ullum, nb-okonomi.dk

Innovationsminister Sophie Løhde (V) gav tirsdag aften på Deadline ukorrekte oplysninger om den konsulentrapport om afbureaukratisering, som konkluderer, at der kan skaffes 1700-2650 varme hænder i ældresektoren gennem afbureaukratisering.

Det skete i et forsøg på at forsvare, at regeringen meget bastant har brugt rapporten som bevis for, at regeringen kan skaffe 2.000 varmehænder i ældresektoren og 1.000 flere i dagtilbudene takket være afbureaukratisering.

Da studieværten stillede kritisk spørgsmål til ministeren om, hvor sikre eller usikre de tal var, sagde hun:

“Når vi har lavet kulegravningen, så er det vigtigt for mig, at vi ikke bare har sendt en eller anden smart managementkonsulent fra København ud med et stopur, der stod ovre i hjørnet på plejehjemmene og registrerede hvor mange timer eller minutter man brugte på givne ting, og så lavet et eller andet skema og sagt, at derfor skal vi bare gøre sådan og vupti, så har vi et eller andet stor rationaliseringspotentiale.”

Men hvis man læser rapporten, så er det faktisk ret præcist den metode, som konsulenterne har brugt.

Konsulenter havde ikke tid til at bruge stopur

Det fremgår eksempelvis af rapportens side 10 nederste afsnit samt side 11 øverst, at konsulenternene gennem tidsstudier har fundet ud af, at medarbejderne i ældreplejen bruger “8 pct. af deres arbejdstid på dokumentation og orientering i journalen, hvilket svarer til i alt ~7.000 årsværk eller ~2,9 mia. kr. årligt.”

At der er tale om tidsmålinger fremgår af nedenstående note, som er gengivet direkte fra rapporten.

Herefter har konsulenterne i et skema beskrevet hvordan opgaven udføres idag, en vurdering af udførelsen og forslag til forandringer. Endeligt er der angivet et rationaliseringspotentiale, som ifølge teksten er baseret på konsulenternes vurderinger. Samme metode er brugt igennem hele rapporten.

Det er altså punkt til punkt den proces, som Sophie Løhde i meget klar tale afviste, at der var brugt.

Eneste lille nuance er, at konsulenterne ikke har brugt et stopur til tidsregisteringen, men derimod har bedt medarbejderne om at skønne, hvor stor en del af deres tid, som de bruger på en given opgave.

Det skyldes ifølge souschef i Center for Børn og Familier Hvidovre Kommune, Flemming Lunde Østergaard, at konsulenterne ikke var længe nok ude i kommunen til at kunne nå at udføre egentlige tidsstudier.

“Mig bekendt har de ikke været ude i dagtilbudene i længere tid for at lave faktiske opmålinger af tidsforbruget, som jo er nødvendigt for at kunne nå frem til det, som de er nået frem til vedrørende antallet af medarbejdere, som kan frigøres,” siger han.

Qvartz/Rambøll argumenterer i rapporten for, at der er valgt en “workshopbaseret tilgang til at afdække tidsanvendelsen”, fordi den sikrer en mere præcis angivelse af tidsforbruget.

“Workshopmetodikken er fordelagtig af tre årsager. For det første giver den mulighed for at diskutere forståelsen af opgaverne med medarbejderne, hvilket øger præcisionen af tidsmålingen. For det andet sikres en retvisende tidsangivelse gennem kalibrering og diskussion af tidsforbrug mellem medarbejderne, og for det tredje sikres en bred dækning af medarbejdergrupperne, så resultaterne så vidt muligt kan generaliseres på landsplan,” hedder det i rapporten.

Tidsangivelserne bliver i rapporten brugt til at se på, hvor meget tid der eksempelvis samlet bruges på dokumentation, men potentialet ved at ændre på bestemte regler er alene baseret på vurderinger fra konsulenterne blandt andet på baggrund af samtalerne med medarbejderne.

Derudover bruges en afvigelse på fem procent mellem den højeste og laveste kommune i såkaldt ansigt-til-ansigt tid (ATA-tid) i ældreplejen som et argument for, at der kan frigøres omkring to procent af medarbejdernes tid i ældreplejen.

Der er ikke angivet, hvor stor den statistiske usikkerhed er på opgørelsen af ATA-tiden på trods af, at der ifølge rapporten kun har deltaget ialt 106 medarbejdere fordelt på otte kommuner. De er således et åbent spørgsmål, om forskellen i ATA-tid alene skyldes den almindelige statistiske usikkerhed.

Minister: Analysen har ikke bare været en stopursøvelse

Sophie Løhde siger en i en kommentar pr. mail, at det ikke er hende, men “dem, der har lavet kulegravningen, som skønner, at der kan frigøres ca. 2.000 årsværk til ansigt-til-ansigt tid med de ældre.”

Samtidig afviser hun, at det er vigtigt, at tidsregistreringen ikke er sket som en stopursøvelse.

“Det har været vigtigt for mig, at kulegravningen ikke bare var en stopursøvelse. Derfor har kulegravningen også været skruet sådan sammen, at ledere og et bredt udsnit af medarbejdere fra de forskellige medarbejdergrupper gennem interviews og 39 workshops på 55 ældreplejetilbud bl.a. er blevet bedt om at vurdere deres gennemsnitlige tidsforbrug. På den måde har medarbejderne altså selv været med til at præcisere, hvordan de bruger deres arbejdstid,” siger ministeren.

En god rapport til at få inspiration af

Kritikken af den manglende præcision i angivelsen af effekteriviseringspotentiale betyder ifølge Flemming Østergaard ikke, at det er en dårlig rapport. Den kan bare ikke bruges til at konkludere noget entydigt om, hvor mange medarbejdere der kan frigøres.

“Det en god rapport som et diskussionsoplæg og som en rapport, man kan hente inspiration fra og bruge som et spejl mod, hvad vi gør,” siger Flemming Østergaard, der læste rapporten allerede tirsdag aften.

NB-Økonomi har talt med en række chefer i de kommuner, som har medvirket i analysen, og billedet er det samme hele vejen rundt. Cheferne forstår ikke, hvordan konsulenterne kan nå frem til udregningerne af potentialet for at frigøre et bestemt antal medarbejdere på baggrund af samtaler med medarbejderne, men de glæder sig alle til at læse rapporten og blive inspireret til nye tiltag, der kan frigøre tid til børnene og de ældre.

“Jeg er glad for, at kommunerne mener, at kulegravningsrapporten er god, og jeg er helt enig med dem i, at medarbejderne har bidraget med en seriøs beskrivelse af deres praksis. Og jeg ser frem til at drøfte resultaterne med blandt andre KL, når vi skal følge op på kulegravningen,” siger innovationsministeren.

Kommuner har været lukket ude af processen 

Sophie Løhde har med forskellige formuleringer understreget, at kommuner og medarbejdere har været dyb inddraget i rapporten og “siddet og valideret, om den tid de bruger på forskellige opgaver, giver den mening i forhold til kerneopgaven.”

Det er ifølge direktøren for sundhed- ældre- og handicapområdet i Hjørring, Leif Serup, et spørgsmål om, hvad man lægger i ordene.

“Normalt, når man laver sådan en afdækning her, så ville man have et forløb med opfølgende møder, hvor konsulenterne spørger ind til, hvad vi tænker om nogle del-konklusioner eller nogle overvejelser. Men det er ikke sket her, det er kørt helt lukket i Rambølls og ministeriets regi,” siger Leif Serup.

Han fortæller, at de deltagende kommuner har været lukket så meget ude af processen, at han fejlagtigt troede, at arbejdet var afsluttet, da ældreminister Thyra Frank kort efter nytår offentligjorde en analyse, som viste et meget lille potentiale. Faktisk var det først mandag morgen i denne uge, at det gik op for direktøren at der kom en ny rapport.

Udtalelser må stå for ministerens egen regning

Heller ikke i Gladsaxe kan man helt genkende den tætte involvering.”Som kommune kan vi ikke sige, at vi har været med til at lave rapporten – og vi har ikke set den før nu. Men derfor kan de konsulenter, som stod for at gennemføre fokusgruppeinterview, godt have afsluttet interview med at have valideret udsagnene fra medarbejderne” siger souschef i Sundheds- og rehabiliteringafdelingen i Gladsaxe Kommune Anne Skjoldan.

Centerchef for ældre og omsorg i Fredensborg Kommune Hans Bækvang oplyser ligesom de øvrige chefer, at han først så konklusionerne i rapporten efter offentliggørelsen.

På spørgsmålet om en reaktion på Sophies Løhdes udtalelser om, at kommunerne og medarbejderne har været med til at validere væsentlige dele af rapportens indhold siger centerchefen blot:

“Jeg vil ikke forholde mig til, hvad ministeren siger. Det må stå for hendes egen regning.”

Kommunerne har ikke medvirket til estimater for effektiviseringer

Kommunerne har ifølge børne- og ungechef Søren Aalund i Skanderborg heller ikke været inde og levere estimater for, hvor meget tid der kunne spares på ændringer af regler eller arbejdsgange.

“Vi har bidraget med en, synes vi selv, seriøs beskrivelse af vores praksis. Nogen af de problematikker, som var oppe at vende, var de styringsmekanismer, som vi anvender, og hvor der eventuelt måtte være potentialer. Vi har bidraget med det, vi er blevet bedt om,” siger han.

Det fremgår da også med al tydelighed i rapporten, at alle estimater af mulige effektiviseringsgevinster er en vurdering fra konsulentfirmaet.

“Rambøll/QVARTZ vurderer,” er således et gennemgående mantra i rapporten.

NB-Økonomi har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Sophie Løhde.