Af Arne Ullum, [email protected]

Danskerne bliver snydt, hvis de både tror på finansministerens løfte om ekstra service i kommunerne for 2,3 milliarder kroner i 2019 og innovationsministerens løfte om, at der ikke bliver taget “så meget som en bøjet 25 øre” fra plejehjemmene på grund af afbureaukratiseringer.

Men ingen af de to ministre har sagt noget usandt. De vælger blot at udnytte, at en meget kompliceret teknik bag aftalerne om kommunernes økonomi giver helt særlige muligheder for at skjule besparelser eller overdrive mængden af ekstra penge til service.

Forklaringen skal findes i samspillet mellem det såkaldte moderniserings- og effektiviseringsprogram og den såkaldte serviceramme.

Hvis man renser for spin, så ser virkeligheden i kommuneaftalen sådan her ud. (se aftaleteksten ordret i bunden af artiklen).

Først fjernede regeringen 500 millioner kroner fra kommuneres samlede serviceloft på cirka 250 milliarder kroner.

Herefter gav regeringen kommunerne 1,7 milliarder kroner ekstra til at løfte velfærden.

Dermed får kommunerne altså reelt 1,2 milliarder kroner ekstra til service i 2017.

Men, så kommer et særligt regnestykke fra moderniseringsprogrammet ind i billedet. Ifølge det regnestykke kan kommunerne spare 1,0 milliard kroner gennem en lang række moderniserings- og effektiviseringstiltag, samt 0,1 milliard kroner gennem en konsolidering af kommunernes erhvervsservice. Dagens forslag fra regeringen er en meget stor del af de forslag, der skal sikre milliardbesparelsen.

Kommunerne må ifølge moderniseringsprogrammet beholde de 500 millioner kroner til borgernær service, og dermed skulle kommunerne normalt aflevere de 600 millioner kroner til staten i form af et lavere serviceloft. Men i 2019 får kommunerne også lov til at beholde de 600 millioner kroner

Når man taler om at beholde pengene, så skal det forstås sådan, at kommunerne kan høste besparelsen ved de igangsatte afbureaukratiseringsforslag uden at aflevere pengene til staten.

Det kan der komme ud af spin

Hele det regnestykke betyder, at man kan anskue kommunernes økonomi på flere måder.

Man kan vælge at se på nettobeløbet, og i så fald kan kommunerne næste år bruge 1,2 milliarder på ekstra service. Hvis man bruger den regnemetode, så er det korrekt, at der ikke bliver taget en bøjet 25-øre fra kommunerne på grund af regeringens nye afbureaukratiseringsplan.

Så kan man vælge at indregne de 500 millioner, som kommunerne ifølge moderniseringsprogrammet kan spare takket være afbureaukratisering og andre effektiviseringer. Kommunerne kan kun få pengene i hånden ved at afskedige personale på de områder, hvor ændrede regler giver effektiviseringer.

Den regnemetode brugte økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille, da han torsdag i sidste uge offentliggjorde Økonomisk Redegørelse.

Endeligt kan man også indregne de 600 millioner kroner, som er den del, der ifølge moderniseringsprogrammet skal bruges til bedre service bredt i den offentlige sektor, men som kommunerne får i 2019.

Hvis kommunerne vil have pengene fra moderniseringsprogrammet i hånden, så de kan gå til at håndtere eksempelvis et stigende antal børn, så er de altså nødt til at realisere pengene ved at gennemføre de aftalte effektiviseringer og indkassere gevinsten – eksempelvis ved at afskedige de 2.000 sosu’er, hvis opgaver forsvinder takket være de nye afbureaukratiseringsforslag.

Sande hver for sig – men usande tilsammen

Alle tre måder at betragte kommunernes økonomi er isoleret set korrekte.

Men de tre anskuelser giver til gengæld et decideret falsk billede, hvis man kombinerer dem.

Men substansen er:

• At kommunerne har fået 1,2 milliarder til ekstra service.
• Kommunerne skal gennemføre effektiviseringer for 1,1 milliarder i forlængelse af regeringens afbureaukratiseringsforslag. Om de bliver taget fra ældreplejen eller ej afhænger af, om den enkelte kommuner prioriterer at dække huller andre steder i budgettet som følge af blandt andet det demografiske pres.

Kommuner afviser at der kan spares 2.000 sosu’er

En yderligere uklarhed er, at kommunerne afviser regeringens regnestykke bag den påståede effektivisering. Det er der, de 2.000 medarbejdere i ældresektoren kommer fra, og kommunerne mener altså ikke, at så mange kan undværes ved effektivisering.

Der er iøvrigt en helt praktisk grund til, at der ikke bliver taget så meget som en bøjet 25-øre fra nogen. Mønten udgik som betalingsmiddel 1. oktober 2008.

_______________________________________________________________________

Fakta: Det står i kommuneaftale

Regeringen og KL er enige om, at der med afsæt i de gennemførte initiativer i det fælles moderniserings- og effektiviseringsprogram samlet kan frigøres 1 mia. kr. i 2019. Heraf frigøres 0,5 mia. kr. til prioritering bredt i den offentlige sektor.

Det kommunale udgiftsloft er udgangspunktet for den kommunale serviceramme for 2019. Udgiftsloftet indebærer en nedregulering på 0,5 mia. kr. Regeringen og KL er enige om at løfte dette udgangspunkt med 1,7 mia. kr. til styrket velfærd, herunder for at understøtte den nære sundhedsindsats og kommunernes arbejde med at yde værdig pleje og omsorg for ældre borgere. Den kommunale serviceramme udgør derved samlet set 251,9 mia. kr. Hertil kommer yderligere reguleringer i medfør af DUT mv.

Regeringen og KL er enige om, at de resterende 0,5 mia. kr. frigjorte midler fra moderniserings- og effektiviseringsprogrammet i 2019 samt 0,1 mia. kr., som frigøres ved konsolidering af kommunernes opgaver til erhvervsservice, målrettes til borgernær velfærd.

Derudover prioriteres 0,6 mia. kr. i 2019 til målrettede løft af bedre bemanding i hjemmeplejen og på plejehjem, en værdig død og bedre hjælp til pårørende som forudsat med finansloven for 2018. Endvidere omlægges puljen til klippekort til ekstra hjælp til plejehjemsbeboere på 380 mio. kr. til bloktilskuddet i 2019 med henblik på at understøtte en værdig ældrepleje. Det vil spare kommunerne for bureaukrati.

På den baggrund er regeringen og KL enige om, at aftalen indebærer et løft, som sikrer gode muligheder for, at kommunerne i 2019 kan udvikle den kommunale service til gavn for borgerne.