Af Arne Ullum, [email protected]

“Rambøll/QVARTZ vurderer”, sådan står der igen og igen i den rapport, som regeringen håndfast har brugt som dokumentation for, at der kan effektiviseres svarende til 1700-2650 årsværk i ældreplejen og 900 til 1450 medarbejdere på dagtilbudsområdet.

Ud over konsulenternes vurdering er den eneste analytiske begrundelse for tallene, at konsulentfirmaet har sammenlignet den såkaldte ansigt-til-ansigts tid på tværs af kommunerne.

“Rambøll/QVARTZ vurderer dog, at der fortsat er et forbedringspotentiale, hvilket bl.a. skal ses i lyset af, at ATA-tiden på tværs af besøgskommunerne varierer med 5 procentpoint (48-53 pct.),” hedder det i analysen, som ikke nærmere redegør for den matematiske usikkerhed.

Ifølge rapporten bygger analysen på ATA-tiden for ældreplejen på 101 interviewede medarbejdere (fraregnet ledere) fordelt på otte kommuner. Det betyder altså, at der i gennemsnit har været omkring 12,5 medarbejdere pr. kommune.

Det forhold at rapportens konklusioner reelt bygger på en vurdering fra et hold konsulenter og en meget usikker forskel mellem de undersøgte kommuner, står i skærende kontrast til de udtalelser, som Sophie Løhde (V) gav til NB-Økonomi efter pressemødet og inden pressen havde haft lejlighed til at læse rapportens detaljer.

“Det er jo ikke en konklusion, jeg har lavet – det er en kulegravning, hvor otte kommuner i større eller mindre grad har deltaget, for at det kan være repræsentativt. Medarbejdere og institutioner har deltaget for at validere de oplysninger, der er kommet og givet et indblik i den tid, de forskellige opgaver tager i forhold til medarbejdernes dagligdag, så det giver et

nuanceret og ordentligt billede – og ikke bare, undskyld mig, en fancy konsulent, der har stået ovre i hjørnet med et stopur, og så har lavet sine egne spændende konklusioner, som han nedfælder i en fin glitrende rapport,” sagde Sophie Løhde.

Det fremgår imidlertid ikke af rapporten, at deltagerne fra kommunerne har valideret i hvilket omfang de mener, at de foreslåede ændringer kan give de vurderede effektiviseringer.

Usikkerhed fremhæves på et enkelt område

Mens rapporten fra Qvartz forbigår usikkerheden i forskellen mellem kommunerne, så forholder det sig helt anderledes på et enkelt punkt.

Ifølge analysen er de kommunale tilbud væsentligt mere effektive målt på ATA-tid end de private eller selvejende. Helt præcis har de kommunale ældretilbud en gennemsnitlig ATA-tid på 51 procent, mens de private/selvejende har en ATA-tid på kun 46 procent. En konklusion som umiddelbart kunne skabe tvivl om det fornuftige i regeringens ønske om øget konkurrenceudsættelse.

Men tallene er omgærdet af så stor usikkerhed, at konsulentfirmaet ganske enkelt forkaster konklusionen.

“Denne forskel bunder formentlig delvist i, at flere af de interviewede private og selvejende tilbud havde udvalgt interviewpersoner med særlige ansvarsområder, som skævvrider billedet af tidsanvendelsen. Interviewene afslørede således, at man, især i det private, typisk budgetterer med en ATA-tid på min. 50-60 pct., hvormed ATA-tiden må antages at være relativt ens i kommunale og private/selvejende tilbud. På baggrund af det foreliggende datagrundlag må det konkluderes, at det ikke er muligt at vurdere entydigt, om tidsanvendelsen er drevet af ejerskabsform,” hedder det i rapporten.

NB-Økonomi har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Qvartz/Rambøll.

(journalist Pia Søe bidrog til denne artikel)