Af Arne Ullum. [email protected]

Forhandlingerne mellem regeringen og Dansk Folkeparti er ifølge oplysninger til NB-Økonomi foreløbigt brudt sammen tirsdag aften. Det sker efter flere dage med krise i forhandlingerne efter Dansk Folkeparti søndag afviste store dele af regeringens forslag, som partiet ikke mener i tilstrækkelig grad sikrer kommunenerne udenfor de store vækstområder nok penge.

En forhandler kalder det en “tænkepause”, muligvis fordi det i øjeblikket er uklart om regeringen vil forsøge at indgå en aftale med Socialdemokraterne og de radikale uden Dansk Folkeparti, eller om regeringen forsøger at få en minimal ændring af den kommunale udligningen igennem med Dansk Folkeparti.

Partiet har ifølge NB-Økonomis oplysninger tilbudt regeringen, at man kan lave en aftale, som reviderer dataene på de to udlændingeområder ligesom DF-forhandlerne ikke er helt afvisende overfor at implementere beskæftigelsesområdet i den kommunale udligning.

Kilder tæt på forhandlingerne oplyser til formiddag, at Økonomi- og Indenrigsministeren har indbudt Socialdemokratiet, De Radikale og Dansk Folkeparti til møder senere i dag i et forsøg på at få forhandlingerne ud af dødsvandet.

Socialdemokratiet har ifølge NB-Økonomis oplysninger sent i aftes og her til morgen præsenteret regeringen for partiets krav, som fokuserer på, at kommunerne skal have flere penge for at sikre en bedre økonomisk balance i forslaget, samt at regeringen tager de dele af dens forslag af bordet, som skulle sikre skattelettelser i kommunerne – det som socialdemokraterne kalder “skattelettelser ad bagvejen”.

Samtidigt er Socialdemokratiet angiveligt helt afvisende overfor regeringens ønske om at fjerne det særlige finanseringstilskud på ialt 3,5 milliarder kroner til kommunerne.

Uklart om nuværende ordning kan køre videre

Hvis partierne ikke kan blive enige om noget som helst, så vil den nuværende lov om kommunal udligning køre videre. Det skaber imidlertid en række problemer, som ifølge udligningseksperter NB-Økonomi har talt med er uafklarede.

• Det mest akutte er, hvordan udlændinges uddannelse skal indgå i beregningsgrundlaget for udligningen i 2019. Spørgsmålet er om de nye tal fra Danmarks Statistik automatisk går ind i ordningen, hvilket vil medføre et betydeligt tab for især en række hovedstadskommuner.
• Det andet store emner drejer sig om de nye ejendomsvurderinger, som uden en lovændring vil medføre dramatiske ændringer af den kommunale udligning i 2021, som skal meldes ud til kommunerne senest 30. juni 2020. Problemet er helt enkelt, at grundværdierne indgår i den kommunale udligning, og med kraftigt stigende grundværdier i de store byer vil det medføre en meget stor ekstra-regning til de kommuner. Frem til 2020 er grundværdierne underlagt regler om stigningsbegrænsninger, og derfor slår de nye vurderinger først igennem i 2021.
• Hele beskæftigelsesområdet kører på et midlertidigt tilskudssystem, som vil medføre stigende skævheder, fordi historiske data helt tilbage fra 2010 spiller en væsentlig rolle.

Ultimativ deadline første maj

Ifølge den oprindelige tidsplan skulle der være indgået en politisk aftale om kommunal udligning inden påske, men den deadline blev rykket til i dag. Kilder med indsigt i ministeriets arbejde oplyser dog, at forhandlingene kan fortsætte helt frem til første maj, men så bliver høringsprocessen meget kort.

Loven skal være vedtaget af folketinget inden sommerferien, idet regeringen senest 30. jnui skal orientere kommunerne om deres tilskud for 2019. Det skal sikre, at de kommunale budgetter kan være på plads til tiden.

Opdateret klokken 09.50 med oplysninger om møde i eftermiddag med Socialdemokratiet, De Radikale og Dansk Folkeparti.

Opdateret klokken 19.15 med rettede årstal for vurderingen og indføjelse af afsnit om stigningsbegrænsninger.

NB-Økonomi følger udviklingen og udsender evt. nyhedsbreve i løbet af dagen.