Af Arne Ullum, [email protected]

Økonomi- og indenrigsminister gav tidligt i går aftes Dansk Folkeparti løfte om nye mulige indrømmelser. Det skete ifølge NB-Økonomis oplysninger for at afværge et forhandlignssammenbrud efter Dansk Folkeparti søndag ret bastant havde afvist regeringens udspil til en aftaletekst.

“Vi forhandler stadigvæk efter vi i dag har fået nye ting med hjem at kigge på,” sagde en fåmælt Susanne Eilersen i aftes til NB-Økonomi.

Ifølge NB-Økonomis oplysninger var forhandlingerne i krise søndag, da det stod klart at Dansk Folkeparti ikke vil acceptere en aftale, medmindre den giver det man internt i Dansk Folkeparti kalder “et Danmark i bedre balance.”

Thulesen Dahl godkendte muligt exit fra forhandlinger

Kilder tæt på forhandlingerne bekræfter, at Dansk Folkepartis forhandlere, Rene Christensen og Susanne Eilersen søndag aften satte hælene i overfor ministeren. De to forhandlere havde angivelse i weekenden fået opbakning fra partiets formand, Kristian Thulesen Dahl, til om nødvendigt at forlade forhandlingerne, hvis regeringen stod fast på en stribe forslag, som i partiets optik ville give alt for stor kompensation til hovedstadskommunerne for effekten af revisionen af udgifterne i udlændingeudligningen og dataene for udlændinges uddannelse.

Kilder bekræfter overfor NB-Økonomi, at Dansk Folkeparti søndag var så stejle, at de foreslog en aftale, som blot reviderede dataene for de to udlændingeordninger og sparkede resten af emnerne i forhandlingerne inklusive indarbejdelse af beskæftigelsestilskuddet i den generelle udligning til hjørne. Dansk Folkeparti foreslog ifølge det oplyste, at der skulle igangsættes et helt nyt udvalgsarbejde med henblik på en større reform af den kommunale udligning i forbindelse med indfasning af de nye ejendomsvurderinger.

Dansk Folkeparti vil have flere penge til provinsen

Det er uklart hvilke forslag ministeren i aftes lagde på bordet for Dansk Folkeparti, men ud fra Susanne Eilersens udtalelser kan man formentligt udlede, at der er tale om indrømmelser af en karakter, som afgørende ændrer det samlede billede i forhold til regeringens udspil.

Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl gjorde det inden starten på forhandlingerne meget klart, at partiet gik efter at ændre det økonomiske balance markant mellem vækstkommunerne i og omkring de store byer og resten af Danmark.

Analysen i partiet var angiveligt i weekenden, at det var bedre at forlade forhandlingerne end at blive af frygt for, at Socialdemokratiet ville gå med på en aftale. En kommunal kilde med god kontakt til de centrale DF’ere peger på, at partiet er sig meget bevidst om, at den kommunale tilskududmelding i slutningen af juni bliver den sidste inden et kommunevalg. Det betyder, at de budgetter, som kommunerne lægger i efteråret, vil danne en vigtig bagggrund for mange lokale valgkampe ved folketingsvalget.

Faldende folketal og finansieringstilskud i centrum

Det har ikke været muligt for NB-Økonomi at skabe et samlet overblik over, hvad der ligger på forhandlingsbordet efter de seneste dages dramatik.

Kriteriet for faldende folketal ventes dog at komme til at stå centralt i forhandlingerne. På den ene side er der tale om et problemfyldt kriterie, som teknisk er skruet sammen på en måde, så en enkelt  kommune teoretisk set kan løbe med hele puljen. På den anden side fordeler kriteriet omkring to milliarder kroner til omkring 25 udkantskommuner.

Finansieringsudvalget kom i sin rapport med et forslag, som umiddelbart så ud til at løse problemet uden nævneværdige tab for udkantskommunerne. Men udregninger fra analysefirmaet Dataproces har vist, at udkantskommunerne i praksis vil tabe store beløb på forslaget, hvis man ser på den forventede udvikling i 2019.

Regeringen valgte kort før påske at spille ud med et forslag, som yderligere ville reducere tilskuddet. Da regeringen samtidig foreslog at skære det særlige finansieringstilskud til kommunerne helt væk, så ville det samlede forslag udløse meget store tab i mange udkantskommuner.

Det ventes derfor, at regeringen er nød til at ændre sit forslag til ændringen af folketalskriteriet, hvis de skal have Dansk Folkeparti med.

Tabte leveår flytter 600 millioner kroner

Derudover kommer regeringen næppe igennem med at skære finanseringstilskuddet væk fra kommunerne, som led i en aftale om udligning. Udover at det strider direkte mod Dansk Folkeparti, så vil det også gøre kommuneforhandlingerne i juni umådeligt svære for finansministeren, hvis han dermed mister en af de gå gulerødder, som han bruge til at lokke KL fremad i forhandlingerne.

Derudover bekræftes det overfor NB-Økonomi, at et nyt kriterium i landsudligningen for tabte leveår stadig er i spil. Kriteriet vil ifølge kilder tæt på forhandlingerne indføre et nyt kriterium for tabte leveår i den sociale udligning med en samlet vægt svarende til 0,5 procent eller samlet cirka 600 millioner kroner.

Kriteriet skal angiveligt regnes ud som et tiårigt gennemsnit af kommunens afvigelse af restlevetiden for 65 plus årige gange med antallet af 65 plus årige. Kriteriet vil gavne kommuner med kort levetid, som i dag lider under at deres borgere bliver plejekrævende længe inden, at de når en alder af 85 år, som i dag er grænsen for, hvornår det høje tilskud for ældre udløses. Ved at indføre et kriterium for tabte leveår vil en udkantskommune som Guldborgsund få et ekstra tilskud på 16,7 millioner kroner svarende til cirka 0,17 skattepoint.

Det er uvist, hvor meget Dansk Folkeparti vil kræve til provinsen for at indgå en aftale. Men flere kilder bekræfter, at Dansk Folkeparti er meget stålsatte på, at revisionen af de to sæt udlændingedata er udtryk for fejlretning, og at partiet derfor i udgangspunktet afviser enhver kompensation til de kommuner, som ifølge partiets optik har fået for meget i udligning ved en fejl de seneste år.

Aftale kan strække sig helt frem mod første maj

Oprindeligt var det planen, at der skulle være indgået en aftale om udligning inden påske. Den dato blev så rykket til den 11. april – altså onsdag i denne uge. I og med at Dansk Folkeparti er gået hjem for at kigge på nye forslag fra regeringen, så bliver der næppe en aftale på denne side af weekenden.

Den absolutte deadline for en aftale er ifølge flere kilder omkring første maj.