Af Arne Ullum, [email protected]

Der er markante forskelle på, hvor gode kommunerne er til at få flygtninge i arbejde de første fire år af deres tid i Danmark. Det viser tal, som Udlændinge- og Integrationsministeriet har sendt til at Folketingets Integrationsudvalg.

Ifølge ministeriets skyldes de store forskelle til dels, at kommunerne har fået forskellige grupper af flygtninge i de forskellige år, ligesom nogle kommuner har fået så få flygtninge, at blot en enkelt eller to i arbejde kan flytte procenten dramatisk.

NB-Økonomi har set på, hvor meget de enkelte kommuner i gennemsnit har klaret sig bedre eller dårligere end landsgennemsnittet, hvis man ser over de tre år, som der er opgivet tal for.

Her viser der sig også markante forskelle, som tilsyneladende har en klar geografisk dimension. Mest markant er det at kommunerne i Sydjylland generelt klarer sig godt, men det er også i det område, hvor der dramatisk mangel på faglært arbejdskraft, og hvor virksomhederne derfor forsøger at ansætte ufaglært arbejdskraft til at overtage nogle af de faglærtes mere simple opgaver.

Det er også bemærkelsesværdigt, at København ligger helt i top, fordi kommunen ofte har fået kritik for, at den er dårlig til at få kontanthjælpsmodtagere i job.

Ministeriet har opgjort tallene for flygtningegrupperne afhængig af, hvor længe de har været i Danmark. Det er bemærkelsesværdigt, at de flygtninge ankom til Danmark mellem 2013 og 2014 (som på opgørelsestidspunktet havde været i Danmark 3.4 år kun har en beskæftigelsesfrekvens, som er to procent højere end de flygtninge, som ankom fra 2014 til 2015.

Nedenfor kan du se, hvordan de enkelte kommuner klare sig for hver af de tre grupper af flygtninge: