Af Arne Ullum, [email protected]

Rapporten om den kommunale udligning skjuler et milliardtab for en række yderkommuner i de kommende år, som følge af de forslag til ændring af den kommunale udligning, som er kommet fra det særlige Finansieringsudvalget under Økonomi- og Indenrigsministeriet.

“Det er tal som ikke indgår i Finansieringsudvalgets tabeller og som derfor ikke er kendt i Folketinget. Det synes jeg er et stort demokratisk problem,” siger Hjørrings borgmester Arne Boelt.

Det skjulte tab opstår, fordi Finansieringsuvalget ifølge et svar til Esbjerg Kommune fra 6. marts har beregnet effekten på kommunernes tilskud for faldende folketal ud fra 2018 tal. Det er påfaldende, fordi udvalget har været vidende om, at udkantskommunerne allerede i 2019 skal have tilskud efter et væsentligt mindre fald i folketallet.

Alene for 2019 vil der på den måde blive skjult et tab for udkantskommunerne på et sted mellem 700 og 950 millioner kroner, fordi faldet i folketallet løjer af, viser tal fra Hjørring Kommune.

Her er forklaringen på tabet

Hidtil har det faktisk tal for faldet i folketallet ikke betydet så meget, fordi kommunerne med faldende folketal har delt puljen på de godt to milliarder kroner efter deres andel af den samlede nedgang i folketallet.

Men fra 2019 foreslår Finansieringsudvalget, at kommunerne istedet får et fast beløb på cirka 90.000 kroner i udligning pr. mistet borger (svarende til et ekstra udgiftsbehov på 100.000 kr.), hvilket stort set svarer til tilskuddet pr. mistet borger i 2018. Dermed kommer et fald i det faktiske antal mistede borgere i de følgende år til at slå direkte igennem på kommunernes tilskud.

Men den effekt bliver skjult i tallene for effekten på de enkelte kommuner fra Finansieringsudvalget, fordi beregningerne er baseret på 2018 tal. På den måde ser det ud, som ændringen ikke har nogen effekt på udkanstskommunerne, når politikerne kigger i rapportens tabeller.

Det er ingen tvivl om, at Finansieringsudvalget har kendt tallene for fald i folketallet, da det ifølge reglerne for udligning beregnes fem år bagud regnet fra første januar 2018. Dermed var tallene kendt, da Finansieringsudvalget aflevererede sin rapport i februar, og det opfatter Arne Boelt som stærkt kritisk:

“Vi ønsker derfor, at alle fejl bliver rettet – også dem som vi måske tjener på idag. Det er dog helt afgørende, at de rigtige tal kommer på bordet, så Folketinget kender det samlede billede inden de vedtager en udligningsreform. Nu står vi med nogle nye oplysninger om meget store tab allerede fra 2019, hvis de nye modeller bliver vedtaget, siger han.

Økonomiafdelingen i Hjørring Kommune har regnet på effekten for alle de nordjyske kommuner, og her er der ifølge kommunens notet samlede skjulte tab på 193 millioner kroner alene i 2019.

Tab vil fortsætte i de kommende år

Men alle data tyder på, at udkantskommunernes tab fortsætter de kommende år.

Forklaringen skyldes, at folketallet beregnes i en femårig periode. I 2015 og 2016 fik udkantskommunerne mange ekstra borgere på grund af flygtningestrømmen.

De stigende folketal i Danmark betød imidlertid, at også udkantskommunernes folketal falder mindre, og det betyder at tilskuddet pr. mistet borger er steget kraftigt de seneste år og ville fortsætte med at stige.

Det satte de nye forslag til en ændret udligning en stopper for ved at beløbet pr. mistet borger fryses fast på 2018 niveau, hvilket svarer til at cirka 110.000 kroner.

Det har længe været kendt, at den ændring ville medføre et tab på næsten en milliard kroner for en række yderkommuner, som med det nuværende system kunne se frem til stærkt stigende tilskud på grund af faldende folketal.

Men nu viser udregninger fra blandt andet Hjørring Kommune, at der de kommende år vil blive fjernet endnu flere penge fra yderkommunerne. En oplysning, som ikke fremgår af det materiale, som Folketinget har fået fra Finansieringsudvalget. Årsagen er, at alle effekter er beregnet på baggrund af de tal, som indgår i udligningen fra 2018.

Men netop på folketallet er 2018 tallene stærkt misvisende for de tal, som bliver en realitet i 2020 og 2021.

Årsagen til det ekstra tab skal findes i de tusindsvis af flygtninge, som kom til Danmark i 2015 og som i løbet af 2015 og 2016 blev fordelt ud i de danske kommuner.

De ekstra borgere bliver først talt med i beregningen af det faldende folketal i 2020 og 2021, fordi falde ti folketallet beregnes over de seneste fem år.

Når det sker, vil yderkommunerne opleve nye fald i deres tilskud for faldende folketal. I 2019 forventes et tilskud for faldende folketal for cirka 14.500 personer. Af dette fald kan cirka 9.000 henføres til fald i folketallet fra 2014-2016, som forsvinder ud af beregningen i 2020 og 2021.

Dermed vil udkantskommunerne allerede i 2021 forventeligt kun få tilskud for cirka 5.000 mistede borgere i folketallet svarende til omkring 450 millioner kroner. Dermed vil udkantskommunerne have mistet op imod 1,5 milliarder kroner, som Folketinget intet aner om.

Derfor bruger udvalget 2018-tal

Kilder med indblik i Finansieringsudvalgets arbejde afviser, at der er tale om en bevidst vildning fra udvalgets side. Forkarlingen er, at udvalget altid har brugt låste værdier til at beregne effekterne af udligningen, fordi det er helt umuligt at forudse udviklingen på alle de bagvedliggende tal. Og begynder udvalget først at bruge skønnede tal på et områder, så er det skruen uden ende, lyder forklaringen.

Der er dog ingen forklaring på, hvorfor udvalget ikke har skrevet med flammeskrift i sin rapport, at der med stor sikkerhed ville være så stor en afvigelse for udkantskommunerne.