Mod en reduktion i det generelle vederlag kan politikere i landets kommuner og regioner i dag få erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.

Med en ændring af kommunernes styrelseslov, der ventes vedtaget i Folketinget i næste uge, vil kommunerne få lov til at indskrænke ordningen.

Det er sket på en forespørgsel fra KL, der tidligere på året bad indenrigsminister Sophie Løhde (V) om at afskaffe muligheden. Ifølge brevet til ministeren mener KL's bestyrelse, at "tiden er løbet fra vederlæggelse af kommunalbestyrelsesmedlemmer med erstatning for tabt arbejdsfortjeneste".

Hovedproblemet med erstatningsordningen er, at den indeholder bureaukratiske dokumentationskrav, der lægger sig til "et i forvejen kompliceret og administrativt tungt sæt af regler for den kommunale vederlæggelse", som KL-formand Martin Damm og direktør Kristian Vendelbo skriver.

Et andet problem er manglende gennemsigtighed og forudsigelighed - "både for medlemmet selv, for kommunalbestyrelsen og forvaltningen og ikke mindst for offentligheden", skriver KL til Sophie Løhde.

Danske Regioner, der også er omfattet af reglerne, ønsker i modsætning til KL ikke at fjerne politikernes adgang til ordningen.

"Det er Danske Regioners opfattelse, at en afskaffelse af muligheden for at modtage erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for nogle borgere vil gøre det mindre attraktivt at stille op til Regionsrådet, og måske endda være en direkte økonomisk hindring for at lade sig vælge til Regionsrådet", skriver Danske Regioner i sit høringssvar.

Sophie Løhde lader til at have lyttet til regionerne, for lovforslaget - som skal andenbehandles i folketingssalen i dag - rummer ikke en afskaffelse. Derimod foreslår regeringen at gøre ordningen valgfri, så de enkelte kommunalbestyrelser og regioner fremover vil kunne beslutte, om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste skal gælde eller ej. Regeringen har villet "sikre, at så forskellige indkomstgrupper som muligt ønsker at lade sig vælge til kommunalbestyrelser og regionsråd", står der i lovteksten.

Med den nye lov gøres det desuden muligt for kommuner at stille krav om, at politikere på ordning fremlægger en revisorerklæring som dokumentation for den tabte arbejdsfortjeneste, hvilket skulle mindske det administrative arbejde for kommunen.

Bekymret for politisk rekruttering

Der tegner sig et bredt flertal for lovpakken, der rummer 14 andre ændringer af valgloven og kommunernes styrelseslov. I Indenrigsudvalgets debat havde kun Nye Borgerlige indvendinger mod de nye regler, som partiets kommunalordfører, Kim Edberg Andersen, forventer vil få flere danskere til at overveje, om de har råd til at gå ind i politik.

"Vi bliver bare nødt til at være helt fair over for hinanden og sige, at vi alle sammen ved, hvad de her lokale administrationer kommer til at få indført i alle kommuner og alle regioner over tid. Det er, at alle sammen har fast vederlag, fordi det er supernemt, ikke?" sagde Kim Edberg Andersen under debatten og tilføjede:

"Men det hjælper bare ikke i forhold til at få rekrutteret folk, der har lyst til at stille op til nærdemokratiet", tilføjede ordføreren fra Nye Borgerlige.

Socialdemokratiets ordfører, Birgitte Vind, tror ikke, at bortfaldet af muligheden vil få alvorlige konsekvenser.

"Det vil jo være sådan, at det her vil blive meldt ud i god tid før et valg, så man, når man stiller op, ved, under hvilke forudsætninger man stiller op. Man bliver jo ikke millionær og meget rig af at sidde i en kommunalbestyrelse eller et regionsråd, så det er jo ikke pengene, der styrer værket. Det er jo en kompensation, man får, lige meget hvad", sagde Birgitte Vind i udvalgsdebatten, hvor hun understregede, at de gældende regler er meget bureaukratiske - for kommuner såvel som kandidater.

"Det tager utrolig meget tid for den enkelte og for kommunerne, og derfor kan det være en rigtig, rigtig god idé, at vi siger til kommunerne: Hvad synes I det skal være?", sagde Birgitte Vind på udvalgsmødet.

KL oplyser til NB-Kommune, at landsforeningen ikke har noget konkret overblik over, hvor mange kommunalbestyrelsesmedlemmer der får erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. I brevet til Sophie Løhde skriver KL-formanden og -direktøren sådan her:

"Ordningen har – med forskellig variation – stået åben i mange år. Det er KL’s ind-

tryk, at ordningen har forskellig udbredelse i kommunerne – i nogen kommuner er der ikke tradition for at vælge ordningen, mens ordningen i andre kommuner hyppigere vælges af kommunalpolitikere"

Vælger et medlem af kommunalbestyrelsen erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste efter reglerne i lov om kommunernes styrelse, reduceres det faste årlige vederlag som byrådsmedlem - i år med godt 24.000 kroner.

Der er fastsat et maksimum for erstatningens størrelse. Erstatningsbeløbet per dag kan højst udgøre det femdobbelte af diætsatsen for møder op til fire timers varighed. Ifølge vejledningen er det maksimale erstatningsbeløb per dag således 5 x 445 kr. = 2.225 kr. i 2023.

Erstatningen kan bl.a. opnås ved byrådsmøder, udvalgsmøde, andre møder i forbindelse med varetagelse af kommunale hverv samt seminarer og kurser. Erstatningen ydes for selve mødetiden m.v. og den samlede rejsetid i forbindelse med mødet

Loven sondrer ikke mellem hovederhverv og bierhverv. Indtægtstab, der skyldes, at den pågældende ikke kan varetage bibeskæftigelse på grund af et kommunalt hverv, kan også kræves erstattet.

Kilde: Vejledning om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af kommunale hverv