Det er sjældent, at borgmestre er så rasende, at de ser sig nødsaget til at undskylde for deres sprogbrug. Men det er det, der sker, da NB-Økonomi ringer rundt til en stribe borgmestre for at få kommentarer på de nye og reviderede skøn for kommunernes indtægter fra grundskyld.

”Det er at tage pis på os," siger Hans Stavnsager (S) og undskylder med det samme sit sprogbrug.

Men den socialdemokratiske borgmester i Faaborg-Midtfyn Kommune er rystet og overrasket over den situation, hans kommune pludselig er havnet i. Netop som han og hans kommunalbestyrelseskolleger er i den afsluttende budgetfase.

Klokken 16.25 i onsdags får kommunens økonomichef en mail fra KL, som viderebringer de opdaterede skøn fra Skat for kommunernes grundskyld. Og det er mail med en dårlig nyhed, Faaborg Midtfyns kommune mister 24,6 millioner. Beskeden kommer netop, da den øverste ledelse og borgmesteren lægger sidste hånd på forberedelserne til det to dages budgetseminar, de skulle have med hele kommunalbestyrelsen næste morgen.

"Ingen af os havde ikke fantasi til at forestille os, at nye beregninger kunne afvige så meget. 25 mio. kr. er i en kommune som vores rigtig, rigtig mange penge," forklarer en frustreret Hans Stavnsager.

Stavnsager: "Jeg var ved at sige jobbet op"

”Jeg var ved at sige jobbet op. Jeg har det sådan, at ingenting giver mening i det her.” Det er ikke mindst timingen, der får Stavnsager op i det røde felt.

"Vi havde netop den 29. august afsluttet en høringsrunde med 250 siders høringssvar til vores sparekatalog, og dem kan vi bare smide ud. For forudsætningerne er fuldstændig ændrede."

Faaborg-Midtfyn Kommune er én af 14 kommuner, der mister penge ved de nye skøn. Andre 84 kommuner i 2024 får ekstra indtægter fra grundskyld på 2,3 milliarder kroner. Men de tør ikke stole på, at de rent faktisk på sigt kan beholde pengene.

Kerteminde: "Det er amatøragtigt"

Man kunne tro, at der omvendt blev jublet i en anden fynsk kommune. Kerteminde er nemlig én af de 84 kommuner, der kan se frem til ekstra millionindtægter på grundskyld. I onsdags fik kommunen at vide, at deres grundskyldsindtægter stiger med 28 mio. kr. Men borgmester Kasper Ejsing Olesen (S) jubler ikke, for han tør ikke regne med de ekstra millioner.

"Min anbefaling vil være, at vi sætter pengene på bankbogen, for det kan jo være, at det ændrer sig igen. Der er alt, alt for stor usikkerhed forbundet med de her penge, der kan ske rigtig meget," siger Kertemindes borgmester.

"Det er fuldstændig skørt. Hvis vi skal levere stabil velfærd for vores borgere, så kan vi ikke leve med, at at millionerne flyver på kryds og tværs mellem kommunerne. Skat må se at få deres beregningsarbejde gjort færdige. Vi kan ikke leve med så mange måske’er," tilføjer Kasper Ejsing Olesen.

Han er forbløffet over processen, hvor der på to måneder har været en ændring for Kerteminde på 28 mio. kr., og at de igen har fået at vide, at det er foreløbige tal.

"Det er jo amatøragtigt," siger han - og sender en kraftig opfordring til Skatteministeriet.

"Vi har brug for ro og kontinuitet. Så Skat skal se at få deres arbejde gjort. Og de kan jo passende bruge de mange nyansatte i staten til at få lavet arbejdet," siger Kasper Ejsing Olesen.

Halsnæs: "Det er urimelige arbejdsvilkår

Også til den nordsjællandske kommune Halsnæs med sine 31.344 borgere flyder der mange nye millioner. Med de nye skøn får kommunen hele 42,7 mio. kroner ekstra i grundskyld. Men heller ikke her jubler borgmesteren, for han anser foreløbigt ikke pengene som 'rigtige' penge.

”Det er behæftet med så stor usikkerhed, så indtil videre bare lader pengene være. Vi risikerer en stor efterregulering i 2027," siger Steffen Jensen (S) fra sit borgmesterkontor i Frederiksværk.

"Det ville være at spille lotto for borgernes pengene at bruge de nye millioner, og det har jeg ikke tænkt mig at gøre."

Steffen Jensen er især fortørnet over, at der ikke medfølger forklaringer på, hvorfor hans kommune pludselig får så meget større indtægter.

"Jeg er forundret, også over at man ikke kan få mere at vide, hvad grundlaget for beregningerne er," siger Steffen Jensen og fortæller, at de har bedt om indsigt i beregningsgrundlaget uden at kunne få det.

"Det gør det jo også umuligt at forklare borgerne det."

Han ser det som en fordel, at han kan hensætte pengene, men forstår godt den kæmpe udfordring, de 14 kommuner der i hast skal ud og finde besparelser på grund af de nye estimater på færre grundskyldsindtægter.

"Det er ikke rimelige arbejdsvilkår. Jeg ville virkelig være indigneret, hvis jeg stod i en situation som Fåborg-Midtfyn. Det er simpelthen ikke i orden," udtaler Steffen Jensen.

Uoplyst grundlag for de nye skøn

Netop det uoplyste grundlag for de nye skøn provokerer også de andre borgmestre.

"Som jeg forstår det, så er det lavet på grundlag af stikprøvekontrol og en vurdering af meget få grunde. Men vi må ikke få det oplyst. Det øger jo usikkerheden markant," siger Kertemindes borgmester Kasper Ejsing Olesen.

I Fåborg, hvor de nu er gået i gang med at finde besparelser for 24,6 mio. kr. , har de heller ikke fået en forklaring på, hvorfor de nye skøn skal koste deres kommunekasse så meget:

”Jeg og mine borgmesterkolleger er totalt forvirrede,” siger Hans Stavnsager og fortsætter:

”Også de, der får millioner ud af de nye beregninger, aner ikke, om de kan bruge dem. For vi ved ikke, om der igen kommer et nyt skøn. For vi kender ikke grundlaget.”

Dagen efter chok-meldingen i onsdags fik Stavnsager kæmpet sig til et digitalt møde med skatteministeren klokken 21.30. Her fik ministeren besked om, hvor hårdt og uforudsigeligt, de nye skøn har ramt Faaborg-Midtfyn.

"Det eneste, ministeren lovede, var, at han ville sætte embedsmændene til at genberegne tallene."

Så måske kommer der igen nye beregninger ud til kommunerne. Så borgmestrenes ord om usikkerhed er nok en ret sikker beskrivelse.