(Denne artikel blev bragt første gang 17. maj, 2021)

Selvom regeringen og dens støttepartier ved finanslovsforhandlingerne i fjor besluttede, at minimumsnormeringer skulle implementeres over hele landet senest i 2024, har kun få kommuner fastlagt en strategi for indførelsen.

Det viser dokumenter fra landets kommuner, som NB-Kommune har fået aktindsigt i.

I 38 ud af de 72 kommuner, som NB-Kommune har modtaget svar fra, har man endnu ikke fastlagt nogen målsætning for, hvornår man forventer, at minimumsnormeringerne er indfaset. Og selv i størstedelen af de kommuner, der angiver en skæringsdato, ligger der ikke nogen præcis strategi for, hvordan målet skal nås.

Flere kommuner peger på, at der fra regeringens side mangler at blive taget stilling til væsentlige forhold om, hvordan minimumsnormeringer skal opgøres.

Én af de kommuner, som efterlyser mere information, er Vesthimmerlands, hvor Inger Nielsen (V) sidder som formand for Børne- og Familieudvalget. Hun har en forventning om, at kommunen kommer i mål med minimumsnormeringerne før 2024. Men der er stadig for mange løser ender til, at man kan gå i gang med at lave det endelige regnestykke, påpeger hun.

“Det er vigtigt, at vi får en klar udmelding for, hvordan beregningsgrundlaget er, før vi kan vurdere, hvor vi selv ligger, og hvor meget der skal gøres. Så længe vi ikke ved, hvad vi skal, og hvilke midler vi får til at gøre det, er det svært at gå konkret til værks,” siger Inger Nielsen.

Forskellige opgørelser

Inger Nielsen peger på, at man mangler viden om, hvor mange pædagoger kommunen skal ansætte for at leve op til normeringerne, da der er usikkerhed om, hvem der helt konkret bliver regnet med i ligningen. Det ligger fast, at der skal være mindst én pædagog for hvert tredje barn i vuggestuerne og mindst én pædagog for hvert sjette barn i børnehaverne. Men om eksempelvis pædagogmedhjælpere og institutionsledere tæller med i denne beregning, har regeringen endnu ikke taget stilling til.

Opgørelserne over minimumsnormeringer tager sig vidt forskelligt ud, alt efter hvilken beregningsmetode man følger. Og flere af de 11 kommuner, der i NB-Kommunes undersøgelse angiver, at man har indført minimumsnormeringer, noterer, at det kun gør sig gældende med Danmarks Statistiks målestok, hvor det er lettere at leve op til kravet end hos f.eks. fagforbundet BUPL.

Halsnæs Kommune er et af de steder i landet, hvor man har fastsat en målsætning før lovkravet i 2024. Her forventer man at have indført minimumsnormeringer i 2023. Det skyldes ifølge Helge Friis (S), formand for Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud, blandt andet, at et rødt flertal har banet vejen for bedre normeringer, og at kommunen har fået større økonomisk råderum med udligningsreformen. Alligevel er Helge Friis også påpasselig med at sige noget alt for definitivt om målsætningen.

“Når vi siger, at vi er i mål i 2023, så følger vi Danmarks Statistiks model. Men det er ikke til at vide, hvad der bliver den reelle målestok. Hvis vi skal arbejde hen efter at indføre minimumsnormeringer, så bliver vi nødt til at vide, hvilken model regeringen arbejder efter. Så jeg ser gerne, at der snart kommer nogle konkrete mål fra regeringens side - og at det bliver finansieret, naturligvis,” siger Helge Friis.

Et politisk spørgsmål

Ud over spørgsmålet om, hvilke ansatte der tæller, når normeringerne skal opgøres, er det også stadig uafklaret, om normeringerne skal gøre sig gældende på kommunalt niveau eller på institutionsniveau. Og det kan have afgørende betydning for, hvordan kommunen i praksis skal skrue sin indsats sammen.

Det forklarer professor Kurt Houlberg, ekspert i kommunaløkonomi ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE). Han forstår godt, at kommunerne er påpasselige med at komme med en konkret målsætning.

“Det vil være udtryk for en kortsigtet tilgang, hvis kommunerne nu laver en strategi for at implementere minimumsnormeringer på kommuneniveau, hvis de så sidenhen viser sig, at det skal måles på institutionsniveau. Og det samme gælder omvendt,” siger Kurt Houlberg og fortsætter:

“Man sidder i kommunerne med en usikkerhed om, hvad det egentlig er, man skal leve op til. Og det gør det vanskeligt for kommunerne at lægge sig fast på en strategi. For der er jo en risiko for, at meget af arbejdet vil være skønne spildte kræfter.”

Det er endnu uklart, hvornår de endelige krav til minimumsnormeringerne vil blive fastlagt fra politisk hold. At kravene ikke ligger klar endnu skyldes ifølge Kurt Houlberg, at det ikke er nogen simpel problemstilling, som regeringen skal løse.

“Der findes ikke nogen entydig rigtig måde at gøre det på, og der er en masse dilemmaer og hensyn, som man må tage med. Og så er der er selvfølgelig nogle politiske uenigheder, for eksempel i forhold til, om det skal opgøres på kommune- eller institutionsniveau, og hvilke stillingskategorier der skal regnes med,” siger han og tilføjer:

“Det kommer til at have betydning for, hvor dyre minimumsnormeringerne bliver at implementere. Derfor ligger der også en politisk forhandling i dét, som ikke er afsluttet endnu. Og så længe det ikke er på plads, har regeringen ikke mulighed for at melde mere klart ud.”