Kommunerne vil møde op til forårets økonomiforhandlinger med krav om et mærkbart og varigt løft af servicerammen i 2022. Det skal sikre, at kommunerne både kan rette op på effekterne af coronatiden og indfri de forventninger, som Folketinget har til bedre kommunal service.

"Vi kender endnu ikke det fulde omfang. Derfor får vi brug for fleksibilitet og nogle økonomiske rammer der sikrer, at vi kan gøre det, som er nødvendigt," siger KL's formand Jacob Bundsgaard til NB-Medier.

For Bundsgaard er der to fokuspunkter, når han bliver bedt om at definere, hvad der er nødvendigt.

"Vi har brug for en anerkendelse af, at vi kommer til at indhente noget af det tabte. Vi kender ikke fuldstændigt konsekvenserne af corona i forhold til tabt læring, sårbare unge og ensomme ældre - alle de ting, som vi godt ved, at der kommer en regning på," siger han.

KL-formanden minder samtidig om, at når coronaen er ovre, så vender kommunerne tilbage til alle de udfordringer, som der var inden pandemien brød ud.

Det handler især om stigende antal børn og ældre, stigende udgifter på det specialiserede socialområde og endeligt de forventninger, som både borgerne og Folketinget har til bedre kommunal service.

Velfærdslov får stor betydning

KL forventer, at Folketinget er blevet enige om en velfærdslov inden økonomiforhandlingerne går i gang til maj. Mens det anses for givet, at loven vil sikre en regulering af kommunernes rammer i forhold til den demografiske udvikling, så er det ifølge Bundsgaard afgørende, hvilket niveau man i øvrigt lægger ind for regulering af de offentlige udgifter.

"Der er ikke lagt en generel stigende forventning til kvaliteten af den offentlige service. Vi har alle ambition om at gøre tingene bedre. Vi oplever, at vores privatøkonomi bliver en smule bedre hvert år, når vi har gjort os umage med at skabe vækst. Det element er ikke lagt ind i de regnestykker der lagt til grund for demografi kompensationen til kommunerne," siger han.

Jacob Bundsgaard understreger, at pengene til at dække det demografiske pres ikke kan bruges til at forbedre servicen for den enkelte. Alligevel sker det, at ministre bruger demografipengene som argument for, at regeringen har sikre kommunerne penge til at yde bedre service.

"Det er i hvert fald ikke helt usædvanligt, at man bruger de høje tal uden at bruge de høje udgifter i kommunikationen - men sådan er det jo. Men vores opgave er at fortælle, hvordan vi oplever den kommunale hverdag ude på institutioner, i skoler, i ældrepleje og på socialområdet. Det er den virkelighed, som vi prøver at bringe ind, når vi forhandler økonomi med regeringen," siger han.

Mindreforbrug skaber pres de kommende år

Kommunerne endte i 2020 ifølge de foreløbige regnskaber med at bruge op imod 2,7 milliarder mindre, end de måtte på service. Men det er ifølge Bundsgaard ikke noget argument for, at kommunerne skal have et mindre løft, fordi der allerede er plads til udvide udgifterne i forhold til 2020.

"Vi mener helt entydigt, at man skal løfte rammen permanent, fordi vi kigger ind i nogle permanente merudgifter, og det mindreforbrug er midlertidigt. Da får vi jo nogle pukler, vi skal indhente, når vi kommer på den anden side af corona."

"Det er rehabilitering, det er psykisk sårbare, hvis sociale relationer skal genskabes, folkeskoleelever skal have indhentet deres læringstab," siger KL-formanden som eksempler på områder, der vil kræve ekstra penge de kommende år.

Christiansborg skaber udgiftspres

Udover et stigende antal børn og ældre, så kommer presset på de kommunale budgetter ifølge Bundsgaard fra Christiansborg og fra det specialiserede socialområde.

"Alene det udgiftspres, der er drevet af de meldinger, der kommer fra Christiansborg og ambitionerne hos folketingspolitikerne, og den udvikling der er på det specialiserede socialområde betyder, at at der skal penge til - rigtige nye penge," siger han.

Ifølge KL har Folketingets flertal også sendt et klart signal om, at der er plads til at udvide kommunernes økonomiske rammer.

"Jeg synes ikke, at der er sendt nogen signaler om, at man skal spænde livremmen ind. Tværtimod, så har man jo også både givet finanslovsmidler til daginstitutionsområdet og til folkeskoleområdet og forskellige andre steder."

"Det ville jo være meget paradoksalt, hvis man med den ene hånd giver penge til nogle af de store, tunge velfærdsområder i kommunerne, og så med den anden hånd begynder at fjerne dem igen," lyder budskabet fra KL-formanden til partierne på Christiansborg.

Udover et varigt løft i rammerne, så ønsker KL-formanden også en øget fleksibilitet i forhold til budgetlovens servicerammer i 2021 og 2022.

"Det ville være rimeligt, for ellers kan vi i princippet ikke afholde udgifterne til rehabilitering, til psykisk sårbare, hvis sociale relationer skal genskabes eller til folkeskoleelever, der skal have indhentet deres læringstab," siger han som eksempler på områder, hvor manglende indsats på grund af coronaen vil efterlade kommunerne med en ekstraregning i 2021 og 2022.