Tre partiledere kan glæde sig, når de ser på deres partiers evne til at tiltrække frafaldne byrådsmedlemmer fra andre partier. Det er fra venstre Pia Olsen Dyhr (SF), Søren Pape Poulsen (K) og Pernille Vermund (NB).

Tre partiledere kan glæde sig, når de ser på deres partiers evne til at tiltrække frafaldne byrådsmedlemmer fra andre partier. Det er fra venstre Pia Olsen Dyhr (SF), Søren Pape Poulsen (K) og Pernille Vermund (NB). - Foto: William Vest-Lillesøe (for SF), Andreas Houmann (for K) og Folketinget

Konservative, SF og Nye Borgerlige tiltrækker partihoppere

En hel del byrådsmedlemmer springer for tiden fra det ene parti til et andet. Især Konservative, Nye Borgerlige og SF suger partihoppere til sig.

Udgivet: 01/03/2021

Iver Houmark Andersen

redaktør af NB-Kommune

Del artiklen:

Kommunalvalget 16. november nærmer sig, og en del medlemmer af kommunalbestyrelser vælger nu at skifte hest. Partihopperne i byrådene er især glade for at gå til Konservative, SF og Nye Borgerlige. Blandt dem, der forlader deres parti, vælger en del at ride alene som løsgængere, eller også opretter de en lokalliste.

Ser man på de samlede tal for partispring siden kommunalvalget i 2017, så kan man se, at Konservative, Nye Borgerlige og SF er gode til at suge frafaldne fra andre partier til sig. Det fremgår af en rundspørge, som Politiken har gennemført.

(Artiklen fortsætter under grafikken)

Ser man for eksempel på antallet af byrådsmedlemmer hos Konservative, så har partiet fået dobbelt så mange byrådsmedlemmer fra andre partier siden KV17, som det har mistet.

Konservative kan glæde sig over at have fået 18 mandater fra andre grupper i byrådene og kun selv mistet ni. Det fremgår af Politikens opgørelse. Alt i alt havde partiet med Søren Pape Poulsen som landsformand 225 mandater efter kommunalvalget i 2017.

SF kan også notere sig en god partihop-statistik. Partiet har fået ni nye mandater i byrådene og kun mistet to. SF fik i alt 126 mandater ved KV17.

DF bløder

Politikens rundspørge viser klart, at Dansk Folkeparti bløder byrådsmedlemmer. Cirka hver femte (41 ud af 223 valgt ind ved KV17) er nu ikke længere under DF's faner.

Blandt de 41 frafaldne DF'ere er 12 blevet løsgængere, 11 er gået til Venstre, og 7 er gået med i en lokalliste. De øvrige er ifølge Politiken gået til andre partier. Og her er det værd at lægge mærke til Nye Borgerlige.

Nye Borgerlige, som ikke stillede op ved kommunalvalget i 2017, har fået fire frafaldne DF'ere som repræsentanter for partiet i kommunalbestyrelser.

De første to partihoppere fra DF, som Nye Borgerlige kunne byde velkomne som NB-byrådsmedlemmer var John Pawlik og Heino Hahn i Vordingborg. De skiftede til NB i maj 2020.

"Det er faktisk os, der har sat lavinen i gang. Jeg har nok fornemmelsen af, at det er vores skyld, at alle de andre også er begyndt at rykke," siger John Pawlik til Politiken.

Som omtalt i NB-Kommune indførte partiet i august 2020 en regel om, at man som udgangspunkt ikke længere ville modtage frafaldne DF'ere. Men man har dog siden åbnet en kattelem, og den kom Gitte Bundgaard Andersen i Rebild Kommune ind ad i februar:

Læs også:
Pernille Vermund: Nye Borgerlige afviser ikke alle frafaldne DF'ere
Lokallister opstår

Som nævnt vælger en del byrådsmedlemmer at gå med ind i en lokalliste - eller oprette en ny lokalliste - når de forlader deres oprindelige parti. Det er for eksempel sket i Tønder, hvor borgmester Henrik Frandsen og fem andre byrådsmedlemmer har forladt Venstre og stiller nu op til KV21 for Tønder Listen. I Odsherred Kommune ser en ny lokalliste nu også dagens lys:

Læs også:
Venstre-udbrydere stifter endnu en lokalliste

Når man ser på, hvem der ud over DF mister mandater, så kan man se, at Liberal Alliance og Alternativet har kraftig åndenød. LA har mistet 10 af sine 28 mandater fra KV17, mens Alternativet har mister 10 af 20 mandater ifølge Politikens rundspørge.

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:36

Temaer: Kommunevalg

Emner: Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Nye Borgerlige

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]