"Jeg har altid sagt, at vi skulle drive kommunen som en privat virksomhed, så jeg synes, det er rigtig fint at belønne nogle, der gør en ekstra indsats," siger Ib Kristensen (V), borgmester i Billund, til JydskeVestkysten.

"Jeg har altid sagt, at vi skulle drive kommunen som en privat virksomhed, så jeg synes, det er rigtig fint at belønne nogle, der gør en ekstra indsats," siger Ib Kristensen (V), borgmester i Billund, til JydskeVestkysten.

Utraditionelt: Ledere i kommune får 10.000 kr. hver i coronabonus

Det er usædvanligt for kommuner. Men Billund Kommune giver en bonus til ledere inden for omsorg for at have ydet en ekstraordinær indsats under coronapandemien. Borgmesteren forsvarer gerne den utraditionelle påskønnelse.

Udgivet: 19/10/2020

Iver Houmark Andersen

redaktør af NB-Kommune

Del artiklen:

Ledere af plejecentre og bosteder i Billund Kommune har haft travlt siden marts med alskens coronatiltag. Og de har været nødt til at arbejde i weekender og på helligdage for at få det hele til at hænge sammen. Den store indsats bliver lederne nu kontant belønnet for.

Det skriver JydskeVestkysten.

18 ledere inden for det såkaldte voksenstøtte-område har hver fået en bonus på 10.000 kr.. Kommunen bruger altså i alt 180.000 kr. på at påskønne lederne.

"Det er ikke hver dag, man giver en samlet ledergruppe et engangstillæg, men det har vi valgt at gøre i det her tilfælde, fordi der har været helt ekstraordinær meget arbejdspres på dem i forbindelse med corona på mange forskellige tidspunkter af døgnet," siger Thomas Foged, der er direktør for voksne og stabe i Billund Kommune, til Jydske Vestkysten.

Kommunen begrunder blandt andet bonussen til de 18 ledere med, at de som følge af coronapandemien har måtte arbejde i påsken, weekender og sågar i ferier.

Venstreborgmester i Billund Ib Kristensen giver ledelsen i kommunen fuld opbakning:

"Jeg har altid sagt, at vi skulle drive kommunen som en privat virksomhed, så jeg synes, det er rigtig fint at belønne nogle, der gør en ekstra indsats," siger Ib Kristensen til JydskeVestkysten.

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:32

Emner: Administration, Billund Kommune, Forvaltning

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]