Det er med skepsis, at KL snart gerne ser regeringen melde klart ud, hvad den vil i forhold til frisætning af kommunerne. Det fortæller formanden for KL's Børne- og Undervisningsudvalg Thomas Gyldal Petersen.

Det er med skepsis, at KL snart gerne ser regeringen melde klart ud, hvad den vil i forhold til frisætning af kommunerne. Det fortæller formanden for KL's Børne- og Undervisningsudvalg Thomas Gyldal Petersen. - Foto: Simon Klein-Knudsen

Bliver alle kommuner frisat på et område i år?

Får alle kommuner i år mulighed for at blive frisat på ét velfærdsområde, sådan som den forrige regering stillede i udsigt? Det spørgsmål presser sig på. Kommunerne vil snart gerne vide, hvad de skal planlægge efter, fastslår KL-udvalgsformand.

Udgivet: 30/01/2023

Iver Houmark Andersen

redaktør af NB-Kommune

Del artiklen:

Bliver vi frisat på ét af områderne ældre, dagtilbud eller folkeskolen? Det spørgsmål dirrer i luften i mange kommuner. Den forrige S-egering stillede det i udsigt, og den nye SVM-regering signalerer endnu mere fart på frisætning.

Formanden for KL's Børne- og Undervisningsudvalg, borgmester Thomas Gyldal Petersen (S), slår fast, at kommunerne ønsker en klar melding fra regeringen snart.

"Vi glæder os til at se, hvad regeringen vil i forhold til frikommuneforsøg. Vi har endnu ikke fået svar på, hvilke hegnspæle, der bliver sat op for dem. Og hvilke kommuner, der bliver frisat til hvad," siger Thomas Gyldal Petersen til NB-Kommune og fortsætter:

"Vi forventer, at de kommuner, som er i gang med at forberede sig til frisætning, faktisk også kommer til at arbejde med det. Og skulle det så føre til, at denne her regering har lyst til at udvide frisættelsen, så er vi i KL kun begejstrede. Det vigtigste for os er, at der sker noget. At det ikke går i stå."

Læs mere om frikommuneforsøg

SVM-regeringens frisætnings-dagsorden mangler i høj grad konkretisering. Det eneste håndfaste er, at den vil sætte mest speed på frisætning på ældreområdet. Og så er der selvfølgelig de igangværende forsøg i 11 kommuner inden for beskæftigelse, ældre, dagtilbud og skoler.

KL er skeptisk

I forrige uge gav børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) som omtalt i NB-Kommune ikke noget klart svar på, hvor langt regeringen vil gå med hensyn til frisætning på folkeskoleområdet. Han forsøgte dog at berolige de mange kommunalpolitikere og ledende embedsfolk, der var til Børn & Unge Topmøde i Aalborg med, at kommunerne skal beholde ansvaret for folkeskolerne.

Læs også:
Minister beroliger kommunerne: I beholder ansvaret for folkeskolerne

Ministerens udmelding har dog ikke givet helt ro i maven hos partifællen Thomas Gyldal Petersen.

"Meldingen fra Mattias Tesfaye er, at den kommunale og lokale sammenhæng skal respekteres og bruges til noget. Men vi har selvfølgelig stadig til gode at se, at det bliver foldet ud i konkrete initiativer. Vi lykkes kun, hvis der er sammenhæng, helhed og fællesskab omkring opgaverne," siger Thomas Gyldal Petersen og fortsætter:

"Vi er i KL skeptiske og opmærksomme på, hvordan regeringen folder denne her dagsorden (frisætning, red.) ud."

Sidst opdateret: 30/01/2023 - 09:16

Temaer: Frikommuner

Emner: KL - Kommunernes Landsforening, Danmarks Lærerforening, Frikommuneforsøg, Thomas Gyldal Petersen (S), udvalgsformand i KL og borgmester i Herlev

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]