Socialdemokratiet har skudt valgkampen i gang ved at køre massive kampagner om, at De Konservatives politik vil betyde 40.000 færre offentlige ansatte ved tæt på nulvækst. Dermed dokumenterer regeringen, hvad der vil ske ved deres egen minusvækst, lyder det nu fra KL.

Kritikken kommer fra KL-formand Martin Damm (V), efter indenrigs- og boligministerens Christian Rabjerg Madsen (S) har meldt ud, at kommunerne ikke kan forvente at blive kompenseret økonomisk for de prisstigninger der er på energi.

NB-Økonomi har derfor spurgt Martin Damm, hvad det vil betyde for kommunerne, hvis ikke de får til finansieringen af energien.

"De (regeringen, socialdemokratiet, red.) har jo selv indrykket en masse annoncer om, hvad der vil ske, hvis man kørte nulvækst i kommunerne. Det de så beder om, det bliver jo minusvækst. Så de har jo selv dokumenteret, hvad der kommer til at ske," siger KL-formanden.

Én af de seneste kampagner fra regeringspartiet er nedenstående, som skal forestille et fyrings-lykkehjul, der vil blive konsekvensen ifølge kampagnen, hvis Søren Papes politik bliver rullet ud. Socialdemokratiets påstand i kampagnen er, at Konservatives politik vil betyde 40.000 færre ansatte i den offentlige sektor, hvis partiets politik om at offentlig vækst på 0,13 procent bliver til virkelighed.

"Hvem kan undværes?", spørger Socialdemokratiet til statsministerkandidaten Søren Pape. Men nu vil KL altså vende spørgsmålet om og rette det mod regeringspartiet.

Budgetter kan blive genåbnet i 2022

Konsekvenserne af Socialdemokratiets minusvækst bliver ifølge Martin Damm, at kommunerne bliver nødt til at spare på budgettet allerede i 2022, hvis ikke regeringen vil kompensere for de stigende energipriser.

"Den her prisstigning er jo et langt større beløb, end det vi har fået (i økonomiforhandlingen, red.). Så det har nogle voldsomme konsekvenser, hvis ikke pengene kommer," siger Martin Damm. "Så må kommunerne genåbne budgetterne og lave nye budgetter for 2022. Men det bliver ikke kønt at se på det, der kommer til at ske, hvis ikke man gør noget."

KL-formanden mener, at regeringen skal være ærlig om de scenarier, som kommunerne kan vælge mellem, hvis der enten kommer finansiering, eller der ikke gør.

"Der er to løsninger på det. Det ene er, at regeringen siger, at det kan de godt se, så nu skal kommunerne kompenseres for de penge. Eller også må de sige, at det vil de ikke, og så beder de kommunerne om at køre med minusvækst med de konsekvenser, det har," siger Martin Damm.

- Hvis vi får et endeligt svar, at man ikke vil gøre noget som helst, så er de også nødt til at gå ud og sige, at det får en alvorlig konsekvens. Og så skal kommunerne i gang igen (med budgetterne for 2023, red.)., siger Martin Damm til Ritzau.

KL advarede regeringen under økonomiaftalerne

Martin Damm fortæller, at KL advarede regeringen om, at dette kunne ske under økonomiforhandlingerne før sommeren i år. Men regeringen vil ikke skrive det ind i aftalen med KL og forsikrede, at prisskønnet var rimeligt.

Vil det få en betydning for jeres forhold til regeringen til næste økonomiforhandling?

"Det synes jeg, at det gør. For vi har sagt det her under økonomiforhandlingerne i år. Det her med at bruge majskønnet, det er risky business, for sådan tror vi ikke, det udvikler sig. Så sagde de (regeringen, red.), at det er et fint skøn. I august siger de så, nå nej, det udviklede sig på en helt anden måde," fortæller Martin Damm.

Finansministeren har trods adskillige henvendelser fra NB-Økonomi de seneste par dage ikke villet svare på KLs kritik. Ministeriet henviser i stedet til Bolig- og Indenrigsministeriet.

Men det er ikke godt nok til KL-formand Martin Damm. De har selv rettet henvendelse til Finansministeren uden at få et svar, fortæller Martin Damm i går aftes (torsdag). Han vil derfor ikke gå i detaljer om, hvad KL vil anbefale kommunerne at gøre præcist, hvis der ikke bliver kompenseret for energipriserne.

"Det vil jeg godt vente med at kommentere, det er jo ikke finansministeren, der har svaret. Det er finansministeren, vi har skrevet til," siger Martin Damm.